Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Sennels

Sennels i Nordjylland er en lille, hyggelig landsby tæt ved Thisted

Skal I holde ferie i Nordjylland eller ved Limfjorden, tilbyder vi billige sommerhuse i Sennels tæt ved Thisted. Landsbyen Sennels er omgivet af fjord, marker, små søer og skov. Det naturskønne og kuperede område ligger kun 5 km øst for centrum af handelsbyen Thisted. I Sennels er der bl.a. en kirke, et hyggeligt torv, en legeplads, et grønt område med gamle frugttræer og mulighed for indkøb af dagligvarer til jeres ophold i sommerhus. I Thisted finder I gode indkøbs- og shoppingmuligheder og flere spisesteder og caféer. Der er i området flere oldtidsminder i form af langhøje, gravhøje og bopladser fra stenalderen. Sennels er et ideelt feriemål for lystfiskere, kulturelt interesserede samt fugle- og naturelskere. Stranden ved Sennels er smal og med småsten. Ved Thisted Camping er der dog en fin badestrand med badebro. Der er bølgerne små og vandstanden lav, hvilket er godt for familier med børn i sommerhus. Et ophold i privat feriehus i Sennels er meget praktisk, når I gerne vil opleve en badeferie, en byferie samt muligheden for at besøge de mange aktiviteter og seværdigheder i Thy og på Limfjordsøen Mors. Faddersbøl Mølle fra 1850 i vestlig retning, Molermuseet på Nordmors, Fun & Play Golf ved Thisted Camping, Thy Gokart Center ved Nors nord for Thisted, Kirsten Kjærs Museum ved Frøstrup i nordøst og Ballerum Put & Take nord for Sennels, befinder sig alle indenfor 30 minutters kørsel fra jeres lejede feriebolig.

Naturoplevelser omkring Sennels i Nordjylland

Sennels er omgivet af Store Å og Lønnerup Fjord i nord og Knudsbjerg Plantage i øst. Syd for Sennels ligger Thisted Bredning, mens den lille Eshøj Plantage ligger i vest. Området omkring Sennels er rigt på kulturelle minder. Omkring højdedraget ved Hov kan I se spor efter flintminer. På Hov Dås findes en langhøj, og på Sennels Dås kan I opleve en langdysse, hvor kammeret er fjernet. På Knudsbjerg ligger der en boplads fra stenalderen. Ved Vesløs, ca. 20 km mod øst, kan I se voldstedet Helledis. Et par km nord herfor ligger vikingegravpladsen ved Højstrup, som består af 37 små runde og aflange høje og omkring 70 rejste sten. Fra Hanstholm i nord og helt ned til Agger Tange i syd ligger Danmarks første Nationalpark i en bred stribe langs kysten og ned til Limfjorden. Nationalpark Thy består af mange søer, vandløb, bøgeskov, klitplantager og fyrreskov. Det er et eldorado for natur- og fugleelskere. Thy og Limfjordslandet er oplagte mål for lystfiskere, som kan gøre en god fangst fra kysten, molerne eller Limfjordens bred. Alternativt i nogle af de mange fiskesøer i området som for eksempel Ballerum Put & Take nord for Sennels, fiskesøen i Gøttrup eller fiskesøen øst for Nr. Vorupør. Det 6000 hektar store fuglereservat Vejlerne som ligger mellem Thisted og Fjerritslev, er et meget populært udflugtsmål hos feriegæster, ornitologer og amatører som bor i privat sommerhus i Thy.

Lej et sommerhus til hele familien i Sennels

Nyd turen når I fra Thisted kører de få km til feriebyen Sennels. Kort efter I er kørt forbi et lille skovområde på højre side, møder I for første gang jeres feriebolig. Der er en særlig stemning når I begynder at pakke ud. Fra jeres sommerhus i Sennels tager det kun få minutter at gå ned til vandet. Gå en lille tur i området for at lære stedet at kende. I det nordlige Limfjordsområde er der private feriehuse for enhver smag. Disse varierer fra små hyggelige sommerhuse med stråtag til luksus sommerhuse med sauna og indendørs swimmingpool. Ejerne har som regel indrettet deres sommerhuse med billeder, dekorationer, hårde hvidevarer og evt. havemøbler på terrassen. I møder indbydende sommerhuse, som sandsynligvis er energivenlige efter en modernisering i de senere år. Der vil også være moderne udstyr som fladskærms-tv, DVD og evt. internet i de fleste sommerhuse. Kvaliteten er i orden, og her er alt som I har brug for til en vellykket ferie ved Limfjorden. En del feriehuse har også cykler, legeredskaber for børn i haven samt en brændeovn som giver en dejlig varme og hygge på en kølig aften. Der er i det nordlige Limfjordsområde sommerhuse som er velegnet til en ferie med hund, hvor haven eller terrassen er indhegnet. Her kan jeres hund slappe af, mens I måske sidder på terrassen og nyder solen. Især i foråret og efteråret ser man mange hundeejere gå tur med deres bedste ven langs Limfjordens kyster. Så må hunde også løbe frit ved strandene. I ferieområderne ved Limfjorden lejes et privat sommerhus oftest i en hel uge, men vi tilbyder også billige ophold af kortere varighed. Hvis I vælger en Sparferie på 2 eller 3 uger udenfor højsæsonen kan I hos sommerhusudlejning.com opnå finde et billigt sommerhus med 30 % rabat. Så, det behøver slet ikke være dyrt at bo i sommerhus i Danmark.

Seværdigheder i nærheden af Sennels ved Limfjorden

I Thisted, ca. 5 km mod vest, finder I butikker, restauranter, gallerier, keramikerværksteder, Thisted Kirke og Thisted Museum, som er indrettet i en gammel, privat villa og viser bl.a. en mindestue for forfatteren J. P. Jacobsen samt udstillinger om Thys bondekultur og Thisteds historie. Kirsten Kjær's Museum befinder sig lige før Frøstrup ca. 22 km mod nordøst, og er et privat kunstmuseum, som er indrettet i et gammelt, renoveret husmandssted. Her finder I en stor samling af malerier og tegninger af Kirsten Kjær (1893-1985), især portrætter. 'Svankjær lille Savværk' viser en udstilling af danske papirklip, som dog er udskåret i træ. Se resultaterne af et tidskrævende og præcist udført stykke arbejde og køb evt. et eksemplar med hjem. Besøg også Tømmerby Vikingegravplads som er fra ca. år 800 og består af henimod hundrede gravhøje og et utal af bautasten. I Thyborøn ved Vesterhavet er der et museum der hedder Sneglehuset som har Danmarks største samling flaskeskibe og snegle fra hele verden. I den populære ferieby Vorupør trækker fiskerne stadigvæk kutterne op på landingspladsen på stranden hver dag, hvilket er en meget gammel tradition, som er blevet bevaret. Fra den 350 m lange læmole har I mulighed for at opleve aktiviteterne på tæt hold. Børnene vil sikkert glæde sig til en tur til Jesperhus Blomsterpark ved Nykøbing Mors, som er Nordeuropas storste blomsterpark. Her kan I både nyde de mange dyr i Zoo, prøve det hele af i Legeland og plaske rundt i Vandland. Vælg sommerhusudlejning i Sennels og få indfriet familiens ønsker til sommerhus og aktiviteter.