Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Lendrup

Området med sommerhuse i Lendrup er meget roligt beliggende ved Limfjorden

Lendrup ligger lige ud til den skønne nordjyske Limfjord og ved Frederik den VII Kanal. Her finder I masser af billige sommerhuse, som alle kan lejes året rundt med prisgaranti. Tæt på Lendrup finder I Rønbjerg, hvor der er en hyggelig marina med meget atmosfære. Her kan I bl.a. købe frisk fisk. Fra havnen og det meste af området med sommerhuse har I udsigt over Limfjorden til øen Livø. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i lokalområdet, og I finder flere butikker i byerne Ranum, 8 km og Løgstør 6 km fra Lendrup. Ca 65 km mod øst ligger storbyen Aalborg, hvor I har rigtig gode shoppingmuligheder på flere gågader og i Aalborg City Syd. Her er der også mulighed for besøg af Aalborg Zoo og en del museer. Mange kunsthåndværker har bosat sig her ved Lendrup, og I kan besøge flere af dem i deres værksteder og atelier. Området omkring Lendrup byder på mange aktivitetsmuligheder og kulturelle seværdigheder for hele familien, men området appellerer også til jer, som blot ønsker at holde ferie i fredelige og naturskønne omgivelser. Det gøres bedst i et privat sommerhus, hvor Lendrup også har en god og bred sandstrand. Her er der lav vandstand, små bølger og en havbund med sand ved kysterne, hvilket gør at Lendrup Strand er en familievenlig strand med mange aktivitetsmuligheder. Men der er heller ikke langt til de mange seværdigheder i Limfjordslandet. Aggersborg i nord, Limfjordsmuseet i Løgstør, Waar Hovedgaard i nordøstlig retning, Himmerlands Jernbanemuseum i øst og Vitskøl Kloster i syd befinder sig alle indenfor ½ times kørsel fra Lendrup Strand.

Naturen og stranden ved Lendrup

Ferieområdet Lendrup er omgivet af Vilsted Sø i syd og øen Livø i sydvest. Nord for Lendrup ligger Frederik den VII Kanal mens De Himmerlandske Heder befinder sig i østlig retning. Bjørnsholm Plantage ligger nogle km syd for Lendrup. Her befinder sig også Vitskøl Kloster som bl. a. har en spændende urtehave. Danmarks mest populære golfplads Himmerlands Golf and Spa Resort i Gatten, som har en fantastisk smuk beliggenhed ved Sjørup Sø, ligger få km øst for jeres lejede sommerhus ved Lendrup Strand. Løgstør Golf Resort Denmark befinder sig få km nordøst for Lendrup. Lystfiskere møder gode betingelser i Trend Å, Bjørnsholm Å, Vilsted Sø, Øjesø og selvfølgelig fra Limfjordens breder. Der er også fiskesøer i området med en god ørredbestand. Møllehallens Put & Take ligger ved Svenstrup J, ca. 35 km nordøst for Gatten, og Nørholm Fiskepark befinder sig mellem Nibe og Aalborg. Her ved Limfjorden kan I nyde en rolig og afslappende ferie i privat feriehus omgivet af den maleriske natur som præger Limfjordslandet. Området nord for Løgstør er et sandt eldorado for ornitologer og naturfotografer. Dér har I Nationalpark Thy, som består af søer, vandløb, bøgeskov, klitplantager og fyrreskov, og I kan besøge den til fods eller på jeres cykel. Det 6000 hektar store fuglereservat Vejlerne som ligger lige nord for Løgstør, er et meget populært udflugtsmål hos feriegæsterne, ornitologer og amatører som bor i privat feriebolig ved Limfjorden.

Billige sommerhuse med med sparrabat eller Last Minute

De private sommerhuse ved Lendrup Strand ligger i et ca. 300 bredt område både langs den dejlig brede sandstrand med strandenge og langs Frederik den VII Kanal. De forskellige feriehuse ligger på små delvis åbne og hyggelige parceller med buske og en del træer. En ferie i privat sommerhus her ved Lendrup egner sig godt for dem, der gerne vil holde ferie i naturen og ved stranden, væk fra hverdagen og uden at skulle betale høje priser. Lendrup Strand er et smukt og historisk spændende område, som indbyder til gåture og total afslapning i sommerhus. Når I er på ferie i privat sommerhus ved Limfjorden, har I den fordel, selv at bestemme farten og dagens aktiviteter. Her i Lendrup har I mulighed for at holde en Miniferie eller leje et sommerhus på ugebasis gennem sommerhusudlejning.com. Mange vælger et par dage i sommerhus, hvor rengøring som regel er inkluderet. Uanset om det er et par dage eller et par uger, finder I altid et sommerhus af høj standard, hvor vores kvalitetstjek sikrer gode forhold, når det gælder såvel bad, køkken og sengeforhold. Flere ferieboliger har nu også internet, hvilket I kan se ved den enkelte huspræsentation. Et typisk sommerhus har en god terrasse, men vi kan ikke garantere en grill, hvorved I selv skal stå for dette. Mange efterspørger billige ferieboliger, og her kan I vælge en 2-ugers Sparferie udenfor højsæsonen. Det giver 3 gratis dage, og dermed råd til lidt ekstra. Den danske natur er tiltrækkende på alle årstider, og hvis I er rejseklar og på udkig efter et billigt sommerhus her ved Limfjorden, skal I holde øje med vores Last Minute tilbud på sommerhusudlejning.com.

Aktiviteter og attraktioner i nærheden af Lendrup

Ved Bjørnsholm Bugt, 7 km syd for Rønbjerg, ligger det imponerende 3-længede middelalderkloster Vitskøl Kloster fra 1157. Her er det muligt at opleve kirkeruinen, krydderurtehaven og pladsen med de smukke bygninger. Fæstningsanlægget Aggersborg ved Aggersund fra 980 er et af de største ringborge i Danmark med spor efter 48 langhuse. Vikingeborgen ca. 15 km mod nord, ligger meget strategisk ved Limfjordens smalleste sted. Det smukt beliggende Stenaldercenter i Ertebølle, som befinder sig syd for Lendrup, skildrer naturen i og omkring Ertebølle for 6-7000 år siden og menneskers liv i dette miljø. Bl.a. udstilles stenalderfund fra en køkkenmødding. En rekonstrueret boplads viser hvordan datidens hytter så ud. Besøg også øen Fur og den lille ø Livø hvor sælerne hygger sig i solen. Ferieøen Mors har rigtig meget at byde på for en aktiv ferie i privat sommerhus. Her kan I vandre, cykle, sejle i båd, fiske eller spille golf. Det er også en god idé at besøge det spændende Limfjords Museum i Løgstør, som befinder sig nord for jeres lejede sommerhus i Lendrup. Lynderupgård ved Hjarbæk Fjord er landets ældste og største herregård i bindingsværk. Det utraditionelle ved bindingsværket er, at det er grønt. Herregården er omgivet af en voldgrav. Tag også på en sejltur med Limfjordsbussen om sommeren, som sejler mellem Nykøbing Mors, Glyngøre, Fur og Sallingsund Færgekro. Også Sebbersund Vikingeby i østlig retning, Dansk Nutidsmuseum i Aars, Stenanlægget Myrhøj i syd, Østerbølle Oldtidsbopladsen i sydøst og Herregården Hessel ved Louns i syd er et besøg værd. Nyd naturen og stranden i privat sommerhus ved Lendrup Strand, hvor I også er tæt på spændende seværdigheder i Limfjordslandet.