Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Oddesund

Roligt ferieområde med strande, uspoleret natur og velbevarede landsbyer.

Oddesund Nord er beliggende på sydspidsen af Thyholm, direkte ud til Limfjorden. Oddesundbroen fra 1938 forbinder halvøen med fastlandet og Oddesund Syd. Thyholms sydligste landsby er præget af røde murstenshuse, den gamle, hyggelige Oddesund Færgekro og en charmerende lystbådehavn.
Syd for Oddesundbroen finder et fyrtårn på Gristå Odde.
I Struer finder I butikker, restauranter, seværdigheder og Limfjordens største lystbådehavn (12 km).
Oddesund er et ideelt ferieområde for blandt andet lystfiskere og naturelskere.

- Oddesund

Bunkermuseet er en del af det gamle fæstningsanlæg ved Oddesund Nord. Udstillingsbunkeren med intakte panserdøre og 2 m tykke vægge indeholder en plancheudstilling, der informerer om anlægget, Atlantvolden, modstandsbevægelsen og befolkningen.
Thyholm Egnsmuseum i Søndbjerg er indrettet i en gammel apotekergård. Her fortælles om egnens kultur og historie (9 km).
Besøg Struer, som byder på Limfjordens største lystbådehavn, hyggeligt byliv samt flere gallerier og seværdigheder. Struer Museum er indrettet i byens ældste ejendom, Torngård, og her kan I se en gammel bondestue, en flaskeskibs-udstilling, en oldtids-udstilling og en udstilling om B&O (10 km).
Kunst og Kulturcenter Gimsinghoved ved Struer indeholder interessante, skiftende udstillinger.