Jørsby er et hyggeligt, fredeligt og naturskønt område på Limfjordsøen Mors.
Jørsby er beliggende i en sydvendt bugt på den nordlige del af Mors, 16 km fra Nykøbing Mors. Her er I omgivet at uforstyrret natur, kyst, grønne områder, marker og frisk luft. Jørsby er en ideel feriedestination hvis I søger fred og ro, og alligevel gerne vil være tæt på byer og attraktioner for hele familien.
Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området, og i Nykøbing Mors finder I butikker, spisesteder, seværdigheder og hyggelig havnestemning.
Mors byder på en smuk og meget afvekslende natur med blandt andet molergrave. Øen er præget af slotte, gamle herregårde og små landsbysamfund med en hyggelig atmosfære, der indbyder til ferie i ro og mag.
- Jørsby, Mors
På Molermuseet i Hesselbjerg kan I se de utrolige fund af 55 millioner år gamle fossiler, som er udgravet af moleren (7 km).
Den gamle proprietærgård Skarregaard fungerer i dag som et landbrugsmuseum, hvor I føres flere generationer tilbage i tiden. En natursti fører jer rundt i det omkringliggende landskab med skov, marker, strandenge, søer, gravhøje og borgbanke (7 km).
I købstaden Nykøbing kan I opleve små, hyggelige gader med gamle arbejderboliger i havnekvarteret, en stemningsfuld gågade og Nykøbing Havn med en dejlig, lokal havneatmosfære og flere gode spisesteder (16 km).
Dueholm Kloster i Nykøbing er byens ældste bevarede bygning, som blev grundlagt af johanitterordenen i 1371. I dag bliver de 5 historiske bygninger brugt som udstillingslokaler (19 km).
Overalt på Mors kan I besøge gallerier med spændende kunst og kunsthåndværk.