Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Gatten

Hold ferie i privat sommerhus i Gatten, og tag et par runder på golfbanen

Feriestedet Gatten er beliggende i et fredeligt naturområde med marker, skove, smukke haver, søer og golfbaner. Området er oplagt til sommerhusudlejning og en aktiv ferie, da det er muligt at spille golf, bowle, fiske, vandre, cykle, sejle og nyde naturen indenfor en radius af få kilometer fra Gatten. Gatten er beliggende mellem Løgstør, 15 km mod nordvest og Års, 13 km mod sydøst, og mod vest er der 16 km til Limfjordsbadestranden ved Trend. Området er kendt for Himmerland Golf & Country Club, som bl.a. byder på 3 udfordrende, 18-hullers baner. I august måned har I mulighed for at opleve golfens verdensstjerner, når European Tour kommer på besøg. Her afvikles det kæmpestore Made in Denmark golfarrangement, som er en sand fest for hele området. Her skal I være hurtigt ude, med at få booket jeres sommerhus. I området er der gode indkøbsmuligheder samt spisesteder og caféer i de nærliggende byer Løgstør, Års og Farsø, hvor I kan forsyne jer med alt det, I har brug for til jeres ophold i privat sommerhus. I den smukke Limfjordsby Løgstør er der også gode shoppingmuligheder. Hvis I gerne vil kombinere en shoppingtur med seværdigheder og oplevelser, så skal I køre til havnebyen Aalborg som kun befinder sig 45 minutters kørsel fra jeres sommerhus i Gatten. Dér kan I tilbringe en hel dag med shopping på flere gågader, se på vilde dyr i Aalborg Zoo, besøge et Marinemuseum med u-båd og torpedobåd eller gå en tur langs havnefronten. Når I er på ferie i sommerhus i Gatten, er der ikke langt til de mange seværdigheder i nærområdet. Højris Mølle mod øst, Fiskegården ved Hvalpsund, Ertebølle Strand mod sydvest, Vitskøl Kloster ved Trend, Vilsted Sø, Frederik den VII´s Kanal ved Løgstør og Sebber Kloster befinder sig alle indenfor ½ times kørsel fra Gatten.

Naturen omkring Gatten ved Limfjorden

Feriestedet Gatten er omgivet af Oudrup-Rønhøj Plantage i nord og Vilsted Sø i vest. I sydlig retning ligger Himmerland Golf og Sjørup Sø, og mod øst ligger Halkær Bredning ved Limfjorden. Ca. 12 km i vestlig retning ligger strandene omkring Trend, som er afvekslingsrige, fra sandstrand til stenet strand samt græsarealer der når helt ned til vandet. Ved stranden i Trend er der desuden gode toiletforhold. Nyd også udsigten mod øerne Livø og Fur fra stejlkysten ved Ertebølle Strand som har sandbund ved kysten og rolige vandforhold. Nord og syd for området er der god adgang til den fine sandstrand, hvor I kan boltre jer sammen med børnene. Lystfiskere møder gode betingelser i Trend Å, Bjørnsholm Å, Vilsted Sø, Øjesø og selvfølgelig Limfjorden. Der er også fiskesøer i området med en god ørredbestand. Møllehallens Put & Take ligger ved Svenstrup J, ca. 35 km nordøst for Gatten, og Nørholm Fiskepark ligger mellem Nibe og Aalborg. Golfere kan selvfølgelig glæde sig over Himmerland Golf & Country Clubs 3 udfordrende, 18-hullers baner. Besøg det smukke naturområde Dollerup Bakker, som ligger syd for Viborg. Det er en del af den Jyske Højderyg og er et morænelandskab, som blev dannet i den sidste istid.

Billige sommerhuse ved Limfjorden

De billige sommerhuse i Gatten ligger i et område nord for Himmerland Golf & Country Club. Her vil I se, at et sommerhus typisk befinder sig på små åbne og grønne sommerhusgrunde. En del feriegæster fra ind- og udlandet nyder deres ophold i et privat sommerhus, fordi det kan lejes til en billig pris gennem sommerhusudlejning.com. Så bliver der råd til ekstra godt på grillen om aften, eller et hyggeligt restaurantbesøg i Jomfru Anegade i Aalborg. Her i området har I også mulighed for at holde en Miniferie i f.eks wekenden, eller I kan leje et sommerhus på ugebasis. Mange private sommerhuse i Himmerland er i de senste år blevet moderniseret, hvilket også gælder de billige sommerhuse. Et sommerhus er nu typisk lyst og venligt, og har alle moderne bekvemmeligheder. I mange sommerhuse er der nu også fokus på miljøet, hvor der er isoleret og mange har varmepumpe. Opvarmning af et sommerhus foregår stadig med el-varme. Private sommerhuse i området er alle indrettet efter ejerens personlige smag, så er der alt det I har brug for til en vellykket ferie ved Limfjorden. Når I holder fleksibel ferie i sommerhus i Himmerland bestemmer I selv, hvordan I vil bruge jeres tid, og hele familien kan nemt komme rundt med bilen. Derfor er sommerhusudlejning så populært, og vi ser mange gæster, som Last Minute finder det helt rette og billige sommerhus.

Aktiviteter og seværdigheder omkring feriestedet Gatten

Ved Bjørnsholm Bugt, lige nord for Trend og ca. 13 km mod vest, finder I det imponerende, 3-længede middelalderklostret Vitskøl Kloster fra 1157. Her er det muligt at opleve kirkeruinen, krydderurtehaven og pladsen med de smukke bygninger. Vikingeborgen Aggersborg, ca. 17 km nord for Gatten, er fra 980 og en af de største ringborge i Danmark, hvor man har fundet spor efter 48 langhuse. Vikingeborgen ligger meget strategisk ved Limfjordens smalleste sted. Mange steder i området kan I besøge de lokale kunsthåndværkere, se dem arbejde i deres værksteder og beundre eller købe deres værker. I Frilandsmuseet Hjerl Hede, som ligger lige syd for Skive, ca. 50 minutters kørsel fra jeres sommerhus i Gatten, oplever I hvordan bønderne levede i Danmark for omkring 150 til 200 år siden. Oplev i dette levende museum også husdyrene på en almindelig gård og hvordan hede- skov- og mosebrug fungerede dengang. Ca. 17 km syd for Aalestrup kan I gå en tur på verdenskortet. Besøg Lundbæk Gods ved Nibe, som er en landbrugsskole. Store Restrup Herregård ligger meget smukt øst for Nibe. Det er også en god idé at besøge det spændende Limfjords Museum i Løgstør, som befinder sig nordvest for jeres sommerhus i Gatten. Lynderupgård ved Hjarbæk Fjord er landets ældste og største herregård i bindingsværk. Det usædvanlige ved Herregårdsbygningen er, at bindingsværket er grøn. Pandrup Herregård befinder sig ca. 30 km nordøst for jeres Sommerhus i Gatten.