Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Spøttrup

I sommerhus i Spøttrup er I omgivet af limfjordsnatur og flotte seværdigheder

Spøttrup ligger på Vestsalling, og er mest kendt for sin imponerende og velbevarede middelalderborg. Men her findes også billige sommerhuse, gode strande som for eksempel Ålbæk Strand og Lihme Strand mod syd, samt en dejlig og rolig natur. Her er også hyggelige lystbådehavne ved Ålbæk og Hostrup, en jættestue og andre spændende kulturelle seværdigheder. Gårdbutikker, kunsthåndværkere samt mange spisesteder og den lille by Rødding indbyder med indkøbsmuligheder. Handelsbyen Skive, som ligger ca. 25 km mod sydøst, har gode indkøbs- og shoppingmuligheder, samt gode restauranter, caféer, butikker og en stor og travl lystbådehavn. Når I bor i privat sommerhus på Salling, er der ikke langt til de mange aktiviteter og seværdigheder i Limfjordslandet. Skive Gokart & Paintball mod sydøst, Træmuseet, HP´s Fiskesø øst for Spøttrup, Galleri Salling i nord, Grinderslev Kloster nordøst for området med vores billige sommerhuse, Skive Badeland, Salling Put & Take mod syd og Jens Væver Museet i nordlig retning befinder sig alle på Salling og allerhøjst 30 minutters kørsel fra jeres sommerhus ved Spøttrup.

Naturen i og omkring Spøttrup ved Limfjorden

Ferieområdet Spøttrup er omgivet af Lysen Bredning i nord og Kås Bredning i vest. I sydlig retning befinder det smukke naturområde Sønder Lem Vig sig mens Herregården Hestehave med sin flotte park ligger øst for Spøttrup. Ferieområdet består af et område med private sommerhuse ved Limfjorden, den flotte Spøttrup Sø og Spøttrup Borg ved Spøttrup Søens bred med parkanlæg. Her i den sydlige del af Limfjorden kan I sejle i kajak, fange fisk, windsurfe, kitesurfe, spille Golf, gå ture eller udforske området på cykel. Cyklister vil glæde sig over de mange forskellige cykelruter, som fører gennem et smukt landskab ved Limfjorden. Der er Solruten, Stjerneruten Viborg og Limfjordsruten som er på hele 600 km. Men så har I også været over det hele. I Limfjorden er det meget populært at fiske fra båden. Både kan lejes mange steder ved Limfjorden. Men også gode fiskesøer som Salling Put & Take og HP´s Fiskesø øst for Spøttrup, samt Halsen og Skånsø giver mulighed for en god fangst. Ferieøen Mors, som befinder sig nord for Salling, har en meget afvekslende natur. Den er præget af små landsbysamfund med en hyggelig atmosfære, spændende molergrav, høje klinter og bløde bakker.

Vi tilbyder udlejning af billige sommerhuse ved Limfjorden

Der er et område med private sommerhuse vest for Spøttrup Sø, som ligger ud til Limfjorden. Det er et ca. 500 meter bredt område som befinder sig 200 meter fra den grove sandstrand med grus. Her kan I holde ferie i privat sommerhus som befinder sig på en grøn sommerhusgrund, omgivet af høje buske eller træer. Nyd den korte spadsertur gennem plantagen og opholdet på stranden, som vender mod vest med mulighed for smukke solnedgange. I vil opdage at der er alt det I det lejede sommerhus, som I behøver til en vellykket ferie. Her ved Limfjorden er der sommerhuse som er forskellige i størrelse, byggestil, kategori og prisklasse, men ejeren har som regel indrettet huset med møbler, dekorationer, køkkenudstyr og havemøbler. Nogle private sommerhuse har også legeredskaber som sandkasse og gyngestativ, samt brændeovn. Der er i Limfjordsområdet sommerhuse. som er velegnet til en ferie med hund, hvor haven er indhegnet eller terrassen er indrettet således at den kan lukkes. Her kan jeres hund boltre sig, mens I måske sidder på terrassen og nyder solen. I de senere år blev mange private sommerhuse ved Limfjorden renoveret og moderniseret. Når I kommer ind til området med sommerhuse for første gang, møder I et sommerhus som ser indbydende ud, og fordi de fleste sommerhuse er energivenlige er I med til at beskytte naturen og holder samtidig jeres energiforbrug nede. I møder desuden et sommerhus som har moderne udstyr som fladskærms-tv og måske internet. Et privat sommerhus i Spøttrup danner et godt grundlag for en rolig og afslappende ferie samt en base for udflugter til de mange attraktioner i Limfjordslandet. I skal prøve en 2 eller 3-ugers Sparferie her på Salling udenfor hovedsæsonen. Så kan I nemlig finde et billigt sommerhus, hvilket giver råd til lidt ekstra på jeres udflugter. Desuden er den Danske natur tiltrækkende på alle årstider. Hvis I er rejseklar og på udkig efter et billigt sommerhus, skal I holde øje med vores Last Minute tilbud på sommerhusudlejning.com.

Spændende seværdigheder i nærheden af Spøttrup

Spøttrup Borg på Salling er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. På Spøttrup Borgmuseum kan I se, hvordan mennesker har levet på den barske, smukke middelalderborg gennem de seneste århundrede. Oplev også læge-, krydderurte- og rosenhaven. Der arrangeres desuden aktiviteter, musik, udstillinger, teater og markedsdage på borgen, især i sommermånederne. Tæt ved Lihme, ca. 10 km syd for Spøttrup, ligger den lille, hyggelige lystbådehavn Gyldendal, som også er et besøg værd. Herfra kan I tage på Limfjordssejlads med veteranfærgen Cathrine K. og nyde en dejlig sommerdag på vandet med skøn udsigt til Limfjordens kyst fra vandsiden. Limfjordsbussen sejler i juli og august mellem Nykøbing Mors, Glyngøre, Fur og Sallingsund Færgekro og byder på flotte oplevelser ved Sallingsund og øen Fur, nord for Salling. Gravhøje og bopladser som Stendalhøje, Manhøje og Smedjehøjene vidner om aktiviteterne i oldtiden. Disse er alle placeret på øens højeste punkter, hvorfra der er pragtfuld udsigt ud over Limfjorden. Skive Gokart & Paintball, Skive Bowlingcenter og Skive Badeland byder på gode aktivitetsmuligheder, også når vejret ikke er så godt. Hjerl Hede Frilandsmuseum ved Vinderup viser hvordan dagliglivet var i Danmark på landet for 150 år siden. Træmuseet i Oddense, Fur Museum som befinder sig på øen Fur mod nord, Galleri Salling i Over Hjerk, Cafe Knud Strand og Sallingsund og Omegns Museum i Glyngøre er spændende udflugtsmål. Men også Herregården Østergård mod nord, Naturcenter nord for Breum og Grinderslev Kloster ved Breum er et besøg værd. Tag hele familien med på ferie i privat sommerhus i Spøttrup ved Limfjorden, hvor I er tæt på natur og seværdigheder i særklasse.