Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Virksund

Virksund ligger i et roligt og naturskønt område, lige ud til Limfjorden

Ferieområdet Virksund ligger få km sydvest for Aalestrup i den sydlige del af Limfjorden. Fra Virksund har I en flot udsigt over Lovns Bredning og det fredede naturområde ved Louns Sø. Øst for Virksund ligger CE Flensborgs Plantage og mod syd Hjarbæk Fjord. Ved Virksund ligger et lille fiskerleje, en dejlig sandstrand, en lystbådehavn med en hyggelig atmosfære samt flere spisesteder. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer til jeres sommerhus i Virksund. I den nærmeste større handelsby Skive, som ligger ca. 18 km fra Virksund, har I gode indkøbs- og shoppingmuligheder. Virksund er et ideelt sted til sommerhusudlejning for hele familien, hvor I nemt finder et billigt sommerhus i naturskønt område.

Naturen i Virksund ved Limfjorden

Ørslev Kloster som ligger 3 km vest for Virksund har egen kirke, park, skove og marker. Her findes en natursti samt en lille udstilling, der fortæller om klostrets historie. Ørslev Kloster Sø er et smukt naturområde. Ved Taarupgaard har I mulighed for at gå ture på de 2 vandrestier, hvorfra I har storslået udsigt over den smukke Hjarbæk Fjord. På østsiden af Hjarbæk Fjord ligger Hjarbæk Fjord Golfcenter, som golfere kan prøve under deres ferieophold i privat sommerhus i Virksund. Tæt ved området ligger der også en fiskesø Nørreris Put & Take. Ulbjerg Klint er en 30 m høj klint ved Limfjorden med en flot udsigt. Den ligger i den centrale del af et 200 ha stort fredet område. Det er et typisk landskab med lerede kystskrænter, som man ser mange steder ved Limfjorden.

Sommerhuse og sommerhusudlejning

De enkelte privategnede sommerhuse i Virksund har en flot beliggenhed ved Limfjorden syd for Louns Bredning og i nærheden af Ørslev Kloster Sø. Fra de fleste sommerhuse er der ikke langt til stranden. Mange private sommerhuse i Virksund bliver udlejet til billige lejepriser gennem sommerhusudlejning.com. Vores sommerhuse er meget forskellige. Nogle huse er bygget af træ, mens andre er bygget af mursten. Ens for alle sommerhuse er, at disse har en hyggelig indretning, og alt det inventar der er nødvendigt for et vellykket ferieophold. I møder sommerhuse med brændeovn, grill og udendørslegeredskaber som sandkasse og gyngestativ. Andre sommerhuse har mere luksus, og er udstyret med spa og pool.

Aktiviteter og attraktioner

Besøg Virksund Ravsliberi og oplev hvordan man forarbejder rav til flotte smykker. Området i denne del af Limfjorden er rigt på gamle herresæder. Staarup Hovedgaard er egnens ældste herregård, og her udstilles der bl.a. antikviteter og kunst. Herregården Hessel som ligger på halvøen Louns, er den eneste bevarede Herregård, som blev bygget i bindingsværk, hvor I også kan besøge Hessel Landbrugsmuseum. Besøg den spændende handelsby Skive med mange butikker, restauranter, caféer og museer. Oplev Viborg fra vandsiden og tag på en sejltur med skibet Margrethe I. Det er en skøn tur på en time med udgangspunkt ved Golf Salonen. Besøg Hvolris Jernalderlandsby ca. 20 km nord for Viborg, som er et spændende friluftsmuseum og oplevelsescenter, der har en smuk beliggenhed i Skals Ådal. På området er der stier, som er egnede til kørestolsbruger samt en naturlegeplads. På markedsdage kan I se vikingeslagsmål, prøve at skyde en bjørn med pile eller smage på vikingemad. Besøg Viborg Miniby der er en kulturhistorisk miniudgave af Viborg By, som den så ud for ca. 150 år siden. Dengang boede der 4000 mennesker i byen. Museet er indendøre og et godt emne også på en regnvejrsdag. I kan på jeres besøg i Viborg beundre Blichermonumentet, som står i centrum af Viborg i Latinerhaven og læse den flotte tekst af forfatteren. Latinerhaven er en smuk fredens oase i byens centrum forenden af gågaden. Her kan I sidde ned efter en lang tur i gågaden og nyde duften af de mange spændende blomster og urter. Når I nu er kommet til Viborg, kan vi anbefale Bruunshaab Gl. Papfabrik, som er et af Danmarks få arbejdende fabriksmuseer. Her kan I følge produktionen, og på 1. sal finder I en spændende udstilling. Besøg under jeres ferie i sommerhus i Virksund den spændende Hald Ruin, som er et af de mest populære udflugtsmål i Viborgegnen. Mange Viborgenser tager på udflugt, og nyder den skønne udsigt over Hald Sø fra tårnet. Dollerup Bakker er et morænelandskab, som ligger i det samme område. Det er et meget smukt bakke- og sølandskab, hvor I kan sidde og nyde en hjemmelavet is samt udsigten over søen. Spørg bare efter kiosken i Dollerup Bakker!