Byen Hvidbjerg ligger på halvøen Thyholm i den vestlige ende af Limfjordslandet, ud mod Nissum Bredning.
Sommerhusområdet ved Hvidbjerg ligger ude ved kysten, vest for byen. Her er luften frisk og naturen er ren. Her kan I fiske, vandre, cykle eller blot slappe af i de rolige omgivelser. I Thyholms kirker og museer kan lære mere om det tidligere fisker- og bondesamfund på stedet.
Thyholm er forbundet med fastlandet i det nordvestlige hjørne samt ved hjælp af en bro over Oddesund mod syd.
Der er flere spisesteder og gode indkøbsmuligheder i Hvidbjerg.
- Hvidbjerg, Thyholm
Ved 'Den hellige Kilde' ved byen Helligkilde, 3 km syd for Hvidbjerg, kan I opleve en kilde, som året rundt vælder store mængder at koldt, klart vand op af jorden.
Thyholm Egnsmuseum/ Apotekergården i Søndbjerg er et lille museum, som er indrettet i en gammel apotekergård. Her fortælles om egnens kultur og historie. (8 km)
I Kutter- og Bunkermuseet ved Oddesund vidner store bunkersanlæg samt en udstilling om besættelsen under 2. verdenskrig. (10 km)
Den smukt beliggende herregård Hindsels kan betragtes udefra på den nordlige del af Thyholm.