Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Jegindø

Limfjordsøen Jegindø er en stille, rolig og naturskøn ø med en fisker-/bondekultur og en stemningsfuld havn.

Jegindø er ca. 6 km lang og 3 km bred, og øen er forbundet med Limfjords-halvøen Thyholm via en dæmning. Oplev den hyggelige atmosfære på havnen, hvor der altid er aktivitet. Her kan I indimellem købe friskfanget fisk. Ud over fiskerbådene og lystbådene finder I desuden et spisested, en legeplads, en petanque-bane og et lille museum ved havnen. Der er dejlige udsigter over Limfjorden næsten overalt på øen. Her er luften frisk og naturen ren. På Jegindø kan I fiske, vandre, cykle, besøge museer eller blot slappe af i de rolige omgivelser.
Der er mulighed for indkøb af dagligvarer på øen. Herfra er der 6 km til Hvidbjerg, som byder på flere spisesteder og gode indkøbsmuligheder, og 24 km til Struer, hvor I finder butikker, restauranter, seværdigheder og Limfjordens største lystbådehavn.

- Jegindø

Ved havnen ligger det lille fiskerimuseum 'Æ Fywerhus', der udstiller minder fra øens gamle fisker- og bondekultur. En moderne jernskulptur foran museet er en seværdighed i sig selv.
Øens tidligere elværk fugerer i dag som museum. Se bl.a. de gamle maskiner og generatorer på det interessante museum.
Ved 'Den hellige Kilde' ved byen Helligkilde, syd for Hvidbjerg, kan I opleve en kilde, som året rundt vælder store mængder at koldt, klart vand op af jorden (5 km).
Thyholm Egnsmuseum/ Apotekergården i Søndbjerg er et lille museum, som er indrettet i en gammel apotekergård. Her fortælles om egnens kultur og historie (6 km).
I Kutter- og Bunkermuseet ved Oddesund vidner store bunkersanlæg samt en udstilling om besættelsen under 2. verdenskrig (13 km).