Den hyggelige og kulturhistoriske landsby Vilslev i Sønderjylland er omgivet af pittoresk ådal
Vilslev er en idyllisk, gammel landsby i Sønderjylland, som har formået at bevare sin charme og flere af sine oprindelige bygninger. Blandt andet indeholder byen en smuk tufstenskirke med en malerisk og dramatisk beliggenhed på kanten af marsken, en imponerende præstegård i senklassicistisk stil samt flere andre, særegne og velholdte gårde og bygninger.
Kongeåen slynger sig gennem Vilslev, som er beliggende 4 km fra Vadehavskysten, 8 km nord for Ribe og 22 km syd for Esbjerg.
Vest for Vilslev ligger det lille højdedrag Herredsbjerget (8 m.o.h.), og her er der fundet bebyggelser og grave fra jernalderen.
Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Vilslev.
- Vilslev
Besøg Ribe, Danmarks ældste by, som med sine gamle, smukke kulisser skaber en charmerende stemning. Foruden stemningsfuldt byliv, byder Ribe blandt andet på Ribe Domkirke, Museets Ribes Vikinger, Ribe VikingeCenter, Ribe Kunstmuseum og Minidyrehaven Ribelund (8 km).
I Safari Zoo Park ved Lindtrup kan I opleve alligatorer, krybdyr, aber og fugle i blomstrende omgivelser (22 km).
I Vestjyllands hovedstad Esbjerg finder I et levende handels- og kulturliv samt et utal af museet og seværdigheder, fx Esbjerg Kunstmuseum og Fiskeri- og Søfartsmuseet (22 km).
Fra Esbjerg kan I sejle til Fanø på 10 min. Øen er med sine gamle, idylliske bymiljøer med karakteristiske, stråtækte huse, den flotte natur og de enestående badestrande bestemt et besøg værd.