I Starup finder I hyggelig landsbystemning i smuk og afvekslende natur.
Den hyggelige landsby Starup er beliggende i hjertet af midt-vestjylland, omgivet af dejlig, frodig natur med ådale, marker med afgrøder og græssende dyr, enge, moser, skove og plantager. Den idylliske Holme Å flyder lige forbi Starup og den naturskønne kyst-til-kyst-sti mellem Vejle og Blåvand fører langs åen forbi Starup.
Starup ligger tæt ved byer som Grindsted (15 km), Varde (25 km), Billund (27 km) og Esbjerg (35 km), så der er korte afstande til forretninger, spisesteder, seværdigheder, forlystelser og strande fra Starup. Der er også mulighed for indkøb af dagligvarer i Starup.
- Starup
Den største seværdighed i Starup er den smukke natur med ådale, skove og heder, som omgiver landsbyen.
S. Syllatzes kilde er en hellig kilde fra middelalderen, som siges at have en helbredende effekt. I kan komme ned til kilden via en trappe bag Starup Kirke, som er meget smukt beliggende på en lille banke i engene, syd for Holme Å.
I Tambour Have i Nordenskov ved Karlsgårde Sø kan I nyde roen og synet af de mange, smukke havemotiver (15 km). Ved Karlsgårde Sø findes en kopi af den lille havfrue - i træ.
Janus Bygningen i Tistrup er et kunstmuseum for moderne billedkunst, skulpturer og kunsthåndværk. Her kan I opleve spændende, skiftende udstillinger (23 km).