Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Lem

Lem er naturskønt beliggende øst for Ringkøbing Fjord - mellem Ringkøbing og Skjern.

Landskabet, der omgiver Lem, er varieret og præget af bl.a. eng, skov, hede, å og fjord. Fra Lem er der ca. 5 km til den østlige bred af Ringkøbing Fjord.
Lem er kendt for det gamle smedehåndværk, og på trods af byens industri, indbyder den dejlige natur omkring byen til ferie. Området er specielt velegnet for lystfiskere og naturelskere. Der er gode indkøbsmuligheder og flere spisesteder i byen. De nærmeste større byer er Skjern (13 km) og Ringkøbing (18 km).

- Lem

Smedenes Hus i Lem er et spændende museum, der med skiftende udstillinger og arrangementer viser byens industrihistorie.
Dejbjerg Jernalder er et jernaldermuseum med rekonstruktioner, udstillinger og levendegørelse af jernalderfamilier, håndværk og aktiviteter (13 km).
Den gamle, kønne købstad Ringkøbing med de røde tegltage og de gamle brostensbelagte gader ligger 18 km fra Lem og er et besøg værd. Her finder I også spændende seværdigheder, indkøbsmuligheder og et hyggeligt by- og havnemiljø.
På Dansk Veteranfly Museum, nord for Stavning, kan I opleve Danmarks største samling af det danskfremstillede KZ-fly (ca. 8 km).
Bousøgård ved Stavning er en typisk vestjysk gård fra det forrige århundrede. Den firlængede, stråtækte gård rummer et pottemagerværksted. Ved værkstedet findes et museum for dansk dekoreret lertøj, og i den gamle lade er der indrettet et stort kunstgalleri (ca. 9 km).