Lej privat sommerhus i den charmerende by Kerteminde
Den 1000 år gamle ferieby Kerteminde ligger i den nordøstlige del af Fyn ved indsejligen til Kerteminde Fjord. Det er en livlig handelsby med en aktiv fiskerihavn, en stor og hyggelig marina samt sommerhusudlejning. I byen er der charmerende, sammenbyggede huse samt spændende forretninger, spisesteder og seværdigheder. Der er en helt speciel atmosfære i byens smalle gader og stræder med de farvestrålende små huse, de gamle købmandsgårde og de røde tage. Byen er omgivet af den blide fjord på den ene side og det åbne Storebælt på den anden. Området med private sommerhuse ved Kerteminde er omgivet af et dejligt landskab med beplantninger. I Kerteminde har I gode indkøbsmuligheder til jeres ophold i sommerhus. I Kerteminde er der sandstrand nord og syd for lystbådehavnen. Kerteminde Strand ligger mod syd, og har en badebro. Sandstranden er børnevenlig, den har det Blå Flag og kun lidt småsten. Odense Staalskibsværft som ligger ved Odense Fjord i udkanten af byen Munkebo er områdets største arbejdsplads.
Naturen omkring Kerteminde på Fyn
Ferieområdet Kerteminde er omgivet af halvøen Fyns Hoved i nord og Storebælt med Kerteminde Bugt i øst. Mod syd ligger Holmeskov og Grønbæk Skov og i vestlig retning ligger Byen Munkebo ved Kerteminde Fjord. Fra Klinten ved den nordlige kyst af Grønbæk Skov, har I en fantastisk udsigt over Kerteminde Bugt. Fyns Hoved er et meget smukt naturområde, som I skal besøge under jeres ophold i sommerhus i Kerteminde. På vestsiden af denne halvø er der vandområder, der nærmest ligner laguner. Vest- og østsiden af Fyns Hoved er præget af klinter som for eksempel Dybjerg Klint og Nordskov. Ved Gabet nordvest for Mesinge ligger indsejlingen til Odense Fjord. Halvøen på modsat side med naturområdet Hals er præget af hedelandskab. Tarup Davinde som ligger øst for Odense og syd for jeres sommerhus i Kerteminde, er et meget smukt sølandskab med mange små søer.
Sommerhuse og sommerhusudlejning i Kerteminde
Området med de flotte sommerhuse ved Kerteminde er omgivet af et dejligt landskab med beplantninger. Turisterne booker gerne et privat sommerhus i Kerteminde som en kombination af en badeferie og byferie. I Kerteminde og Odense er der gode muligheder for shoppingture og museumsbesøg. Der er hyggelige billige sommerhuse eller ferielejligheder til to eller til hele familien. Specielt udenfor højsæsonen er vores sommerhuse billige, og I har også mulighed for at leje et luksus sommerhus med spa, sauna og pool gennem sommerhusudlejning.com. Ved den fynske nordøstkyst er miniferie i sommerhus populært, men I kan også bestille et ugevis ferieophold i sommerhus eller ferielejlighed gennem sommerhusudlejning.com. Når I bor i privat sommerhus i Kerteminde, har I også friheden til byture, et restaurantbesøg, museumsbesøg, strandture, boldspil, grillmad og solbadning.
Aktiviteter og attraktioner
I Fjord- & Bæltcentret i Kerteminde kan I opleve havets mysterier set med en dykkers øjne fra en 50 m lang undervandstunnel eller komme i kontakt med sæler og marsvin fra den udendørs bro. Besøg Farvergården som er oprindeligt en gammel købmandsgård fra 1630. Museet rummer bl.a. en bondestue og en borgerstue fra omkring 1850. Ved siden af den stadig aktive mølle Svanemøllen kan I, på Johannes Larsens Museet, se kunstværker af Johannes Larsen og andre fynske malere. På Vikingemuseet Ladby i Kerteminde kan I opleve vikingefund og en gravhøj med det gamle vikingeskib Ladbyskibet. Besøg også Viby på Hindsholm som ligger 7 km fra jeres sommerhus i Kerteminde. Det er en af de mest velbevarede landsbyer på Fyn med bl.a. bindingsværkshuse og en nyrenoveret mølle, som i sommerperioden er i drift. I området omkring Kerteminde findes der en del godser og herregårde som er et besøg værd. Hverringe Gods ligger i Mølleskov få km nord for Kerteminde. Mesinge Kirke som også ligger nord for Kerteminde har en meget speciel arkitektur og er et besøg værd. Hvert år midt i september er der Fiskens Dag, når der afholdes Fiskefestival i Kerteminde. Det er en lækker oplevelse for hele familien. I skal under jeres ferie i sommerhus i Kerteminde heller ikke gå glip af et besøg i Munkebo, når der er Speedway i sensommeren. Fyns MC Festival i Odense oser af benzin, læderdragter og masser af musik. Når der der er Odense Blomsterfestival, så kommer næsen og øjnene på overarbejde. Men I skal heller ikke gå glip af Herregårdsspillene i Kerteminde i august. Det er spændende at lære noget om fyns store digter, når der i Odense hele sommeren igennem bliver afholdt byvandringer i H.C. Andersens Fodspor. Sommerhusudlejning i den charmerende Kerteminde, hvor der ikke er langt til storbyen Odense.