Fred og ro i sommerhus i Bovense på Fyns nordøstkyst
Den lille landsby Bovense ligger ca. 10 km syd for havnebyen Kerteminde på Fyns nordøstkyst. Området med private sommerhuse har en flot placering 2,5 km øst for Bovense, omgivet af rolige, fredelige og hyggelige naturområder, og ligger lige ud mod Storebælt. Det nordøstlige Fyn henvender sig til jer, der gerne vil holde ferie i uforstyrrede omgivelser i sommerhus, og alligevel være tæt på seværdigheder og oplevelsesmuligheder. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Aunslev, som ligger 4 km fra Bovense, hvor I kan købe det mest nødvendige til jeres sommerhus ophold. I både Kerteminde, 13 km mod nord, og i Nyborg, 11 km mod syd, finder I aktivitetsmuligheder, seværdigheder, spisesteder samt gode indkøb- og shoppingmuligheder. Bovense har en god sandstrand med småsten, og I finder de karakteristiske høfder i form af klippestykker som kystsikring. Fra jeres sommerhus ved Bovense tager det kun 300 minutter at køre til H. C. Andersens by Odense, som har meget at byde på.
Naturen omkring Bovense på Fyn
Lige syd for sommerhusområdet ligger Juelsberg Gods med Præsteskoven. I vestlig retning ligger Bremer Skov, og mod øst ligger Storebælt. I nordlig retning befinder sig Kerteminde Bugt med den festlige havneby Kerteminde. Her er der meget flotte kystområder med høje klinter. Rundt om i landskabet på Nord- og Nordvestfyn er der på marker og i skove placeret gravhøje, langdysser, jættestuer og runesten, som I kan udforske. I mindelunden Glavendrup har man fundet Glavendrupstenen, som menes at være fra året 900. Den har Danmarks længste runeindskrift på ikke mindre end 210 tegn. På en bakketop vest for Otterup lå der i det 9. århundrede en vikingegravplads. Arkæologer har fundet mere end 50 grave, som gør området til Fyns største vikingegravplads. Fyns Hoved som ligger nord for Kerteminde, er et meget smukt naturområde, som I skal besøge under jeres ophold i sommerhus i Bovense. På vestsiden af denne halvø er der vandområder der nærmest ligner laguner.
Lej privat sommerhus i Bovense
Oftest ligger et sommerhus ved Bovense i første række lige til den grove sandstrand med flere badebroer. Alle sommerhuse ligger på smalle og grønne sommerhusgrunde, delvis med træer, som ligger side om side, kun adskilt ved levende hegn. Fra jeres sommerhus ved Bovense Strand er der mindre en 2 km til Juelsberg Gods mod syd. I har mulighed for at gå turen langs stranden, men når I kommer længere mod syd, er stranden lidt mere stenet. Når I bor i privat sommerhus ved Bovense, har I en god base for udflugter til de mange seværdigheder på Fyn. Det behøver ikke være dyrt at bo i sommerhus her ved Fyns østkyst. Hos sommerhusudlejning.com kan I få et privat sommerhus til hele familien til en billig lejepris, og hvis I vælger en 2-ugers Sparferie hos sommerhusudlejning.com kan I desuden opnå gode rabatter. Mange hundeejere tager deres hund med på ferie, og lejer et privat sommerhus gennem sommerhusudlejning.com, som enten har en lukket terrasse eller en indhegnet have. Gennem de senste år er mange sommerhuse blevet renoveret, og fremstår som energivenlige, og med moderne udstyr som fladskærms-tv, cd-afspiller og internet. Sommerhusudlejning.com har også sommerhuse som er egnet til kørestolsbrugere. På en ferie i sommerhus har I den fordel, selv at kunne bestemme hvordan I vil bruge jeres tid.
Aktiviteter og attraktioner
Herregården Risinge har en hovedbygning i bindingsværk, som har et firkantet tårn med pyramideformet tag. Gården kan ses fra vejen, ca. 8 km nord for jeres sommerhus i Bovense. Nyborg er en hyggelig by med gamle, nænsomt renoverede huse, og volde som indbyder til en vandretur. Der er også gode aktivitetstilbud og kulturelle seværdigheder. Den 1000 år gamle by Kerteminde er en livlig og charmerende handelsby med fiskerihavn, en stor og hyggelig marina, og mange seværdigheder og gallerier. Der er en helt speciel atmosfære i byens smalle gader og stræder med de farvestrålende små huse, de gamle købmandsgårde og de røde tage. I Fjord- & Bæltcentret i Kerteminde kan I opleve havets mysterier set med en dykkers øjne fra en 50 m lang undervandstunnel eller komme i øjenkontakt med f.eks. marsvin fra den udendørs bro. Farvergården er oprindeligt en gammel købmandsgård fra 1630. Museet rummer bl.a. en bondestue og en borgerstue fra omkring 1850. Lystfiskere der bor i sommerhus ved Bovense har gode muligheder for fangst langs den Fynske østkyst. Strækningen fra Kerteminde til Nyborg er præget af meget sandet bund med dybe tangfyldte huller nær kysten. Især ved højvande kan I her opleve gode fangster. Mange siger at Fyns smukkeste kystpladser findes rundt om Æbelø, som ligger ved Fyns nordspids. Her skulle efterårsfiskeriet efter sigende også være helt fantastisk. Besøg Fyns nordøstkyst i et dansk sommerhus.