Tommerup er beliggende midt i Fyns grønne hjerte, ca. 20 km sydvest for Odense.
Midt i det fynske højland ligger Tommerup i fredelige, rolige og meget naturskønne omgivelser. Området indbyder til ophold i naturen, til fods, på cykel eller på skinnecykel, og er ideelt for lystfiskere, golfspillere og naturelskere.
Der er mulighed for indkøb af dagligvarer samt flere spisesteder i Tommerup. Omegnen byder på et væld af aktivitetsmuligheder, større byer og seværdigheder for hele familien.
- Tommerup
Frydenlund Fuglepark ved Tommerup er en dejlig naturpark med 700 fugle fra hele verden, vandhuller, volierer og en 2 km lang vandresti, som fører under store gamle træer og ud på den åbne savanne.
Museet 'Lilleskov Teglværk' i Tommerup er et nedlagt teglværk med en udstilling af tegl samt en tipvognsbane i funktion.
Besøg Vissenbjerg Terrariet, her findes Skandinaviens største terrarium med krybdyr og padder fra hele verden. Oplev også krokodiller, slanger, leguaner, frøer og mange andre eksotiske dyr på nært hold (11 km).
Staudeparken i Vissenbjerg er et 15000 m2 stort, smukt anlæg med stauder, bæk og bassiner.
Fun Park Fyn i Aarup er vandland med rutschebaner samt sjov og forlystelser for hele familien. Når entréen er betalt kan alle forlystelser frit benyttes (18 km).
Omkring Erholm Slot ved Aarup ligger Erholm Park, som er anlagt i engelsk stil i et smukt terræn med meget gamle træer.