Fra Faldsled på Fyns sydvestlige kyst er der udsigt over Helnæs og det Sydfynske Øhav
Ferieområdet Faldsled ligger ved Helnæs Bugt på det sydvestlige Fyn, kun få km nord for Faaborg. Området med private sommerhuse ligger helt ud til kysten, og ferieområdet har sin egen lille, hyggelige lystbådehavn som ligger nord for området med sommerhuse. Stranden ved Faldsled er smal og lidt stenet, men vandstanden ved kysten er lav og vandet er roligt på grund af øerne Vigøs, Horsehoveds og Illumøs beskyttende placering foran kysten. Området omkring Faldsled er fredeligt og familievenligt, og der er aldrig langt til Fyns mange aktiviteter og seværdigheder. Dagligvarer til jeres ophold i sommerhus kan I købe i området, hvor der også er en kro, men i Fåborg, som ligger 9 km herfra, finder I gode indkøbs- og shoppingmuligheder, spisesteder og caféer. Derfor er sommerhusudlejning i Faldsled så populært.
Naturen omkring Faldsled på Fyn
Feriestedet Faldsled er omgivet af øerne Vigø, Horsehoved og Illumø i vest og skovområdet Smuttehaver i nord. Mod øst ligger Møsteskov, Stubbedam og Svanninge Bakker og i sydlig retning ligger byen Faaborg samt øerne Lyø, Bjørnø og Avernakø. Lystfiskere har rigtig gode muligheder i det Sydfynske, og de sydfynske småøer Avernakø, Lyø og Bjørnø er meget gode fiskepladser om efteråret. De mange åer ved den fynske sydøstkyst lokker en del store fisk ind under land. Langs disse strækninger skal man ofte vadefiske. Men pas på der er steder i området som er fredet. Fiskesøen Blue Rock Put and Take i Vester Skerninge og Midtfyns Put and Take i Ringe er gode fiskesøer på Sydfyn. Desuden er der muligheder for havfiskeri fra mange fiskerihavne på Fyn som for eksempel Kerteminde og Faaborg. Besøg under jeres ophold i sommerhus i Faldslev det smukke Gyldensteen Slot som i 1719 blev købt af en fransk adelsmand J.H. Huguetan, der blev optaget i den danske adel under navnet Gyldensteen. Slottet er blevet opført i 1640 på et gammelt voldsted og har en bred vandgrav.
Sommerhuse og sommerhusudlejning i Faldsled
Det skønne område med sommerhuse ligger i et 300 meter bredt bælte bag kysten i Faldslev syd for lystbådehavnen. Der er således kun et par minutters gang fra jeres sommerhus til vandet. Vores sommerhuse i Faldsled befinder sig på lyse grunde med buske og træer, omgivet af levende hegn. Ved den Fynske Sydkyst kan I holde miniferie i privat sommerhus eller booke et ugevis ferieophold i sommerhus gennem sommerhusudlejning.com til billige priser. Her i Faldsled er der private sommerhuse for enhver smag og specielt vores billige sommerhuse er populære. Et sommerhus i Faldsled danner rammen omkring en rolig og afslappende badeferie ved den sydlige Lillebælt og er samtidig en god basis for udflugter til de mange attraktioner på Fyn. Hvis I har pakket kufferten og kan rejse med kort varsel, skal I prøve vores Last Minute Tilbud, der giver jer den mulighed at billige sommerhuse med stor rabat. Dette gælder også de få luksus sommerhuse vi har i Faldsled.
Aktiviteter og attraktioner
Fyns eneste rundkirke er beliggende i Horne, som ligger 7 km fra jeres sommerhus i Faldsled. Besøg den smukke handels- og havneby Fåborg og oplev byens mange museer, de gamle gader og de smukke bindingsværkshuse. Her har I også gode muligheder for at handle og spise på en af byens mange spændende restauranter. I Fåborg Klokketårn, som er byens vartegn, udstilles der bl.a. gravminder og en gammel ligvogn. Fåborg Miniby er en tro kopi af Fåborg, der viser byen som den så ud for 120 år siden, i målestok 1:10. Fåborg Museum for Fynsk Malerkunst udstiller en flot samling af malerier og skulpturer af fynske kunstnere. På Hvedholm Slot, som ligger i Fåborg kan I besøge en vinkælder og en butik med kunsthåndværk. Ferieøen Fyn og især byen Odense er kendt for sin store forfatter H. C. Andersen. Nå I holder jeres ferie i sommerhus i Faldsled, kan I fra forår til efterår besøge loppemarkederne ved Odense Havn og i Nedergade i Odense, men også Odense Zoo er besøg værd, især med jeres børn. Om sommeren er der loppe- og bagagerumsmarkeder i de fleste større byer på Fyn. Også et besøg i Den Fynske Landsby syd for Odense er en spændende oplevelse for hele familien. I kan hele sommeren igennem opleve denne levende landsby, hvor bonden og hans kone malker køer, og pløjer marken. Landsbyens historie formidles gennem de mennesker og dyr, der skaber liv i de gamle bygninger. Det er den verden, som H.C. Andersen beskriver i sine eventyr, hvor I blandt andet ser landsbyer med gadekær, hvor svaner og ænder svømmer rundt. Museet Den Fynske Landsby består af en række gårde og huse, der alle oprindelig har stået i landsbyer rundt om på Fyn og øerne. Nyd den flotte udsigt fra et sommerhus i Faldsled på sydfyn.