Hold ferie i sommerhus ved den smukke søfartsby Assens på Fyn
Vi tilbyder skønne ferieboliger i smukke Assens på Fyn, som ligger i skønne omgivelser ud til Lillebælt. Assens har en af Danmarks smukkeste, brostensbelagte gader, og kan dateres 800 år tilbage i tiden. Den gamle købsstad Assens er meget charmerende, og her finder I meget velbevarede købmandsgårder og gavlhuse i bindingsværk. Som kontrast til den gamle bydel, finder I også en ny del, som byder på butikker og restauranter. Læg vejen forbi den hyggelige og atmosfærefyldt marina, eller besøg mange af de spændende gallerier, museer og samlinger. Ferieområdet appelerer til jer, som ønsker en byferie kombineret med strandliv, golfspil, shopping, gåture i naturen omrkring Assens, samt besøg af seværdigheder på Vestfyn. Byen er omgivet af kyst samt en dejlig, rolig og varieret natur med marker og skov. Fra Assens kan I sejle ud til den lille, hyggelige ø Bågø, hvor det også er muligt at leje privat sommerhus. Området med sommerhuse ligger tæt ved Assens Marina og en dejlig bred sandstrand med badebro. Når I bor i Assens, er der ikke langt til de mange spændende seværdigheder i området. Sønder Broby Vandmølle i sydøst, Hagenskov Slot i syd, Danmarks Fugle Zoo i østlig retning, Museet Lilleskov Teglværk i nordøst, Terrariet i Vissenbjerg og Erholm Slot ved Aarup i nord, befinder sig alle indenfor 30 minutters kørsel fra Assens.
Naturoplevelser omkring Assens på Fyn
Den maleriske handelsby Assens er omgivet af Lillebælt med øen Årø i vest og Smedeskov i øst. Et stykke nord for byen ligger naturområdet Håre Bjerge, og i sydlig retning ligger halvøen Torø ved Torø Vig. Helnæs er en 8 km lang og 4 km bred ø, som befinder sig syd for Assens. Hele øen har et delvis kuperet og delvis bakket landskab. Fra Bobakkerne i nord har man en flot udsigt over Åkrog Bugten. Hvis I er til romantiske haveanlæg, så er Sanderumgårds Have det perfekte sted for en hyggelig picnic i det grønne. Brende Mølle ligger i rolige, landlige og meget naturskønne omgivelser, lige ved den fiskerige Brende Å, som løber ud i havet tæt ved Brende Mølle. Den blev tidligere brugt til at male korn og producere elektricitet i. Ved den gamle vandmølle kan I opleve Danmarks flotteste fisketrappe, som sikrer, at havørreder fra Lillebælt kan komme op ad åen. Torø er en lille halvø på ca. 60 ha. Den ligger tæt ved den hyggelige gamle fiskerby Thorø Huse, få km syd for Assens. Torø er kun tilgængelig til fods, og derfor et oplagt mål for gåure for hele familien. Hele den Fynske Vestkyst er et godt område for lystfiskere, og især Helnæs området og Torø er om foråret et dejligt område med masser af muligheder. Her kan I altid finde en god fiskestrækning uanset vindretning. Golfere kan glæde sig over Vestfyn Golfklubs bane nord for Glamsbjerg og Barløseborg Golfbane, som befinder sig ved Barløse.
Lej sommerhus til en byferie i den 800 år gamle by Assens
De private feriehuse i Assens befinder sig i et ca. 300 meter bredt område ved siden af Assens Marina og lige ud til den gode badestrand med badebro. De fleste sommerhuse ligger på aflange parceller med få træer og buske. Glæd jer til at møde jeres lejede sommerhus i Assens. Gå en lille tur gennem området og hen til Marinaen efter ankomst, for at lære stedet at kende. Udvalget af sommerhuse i Assens er ikke så stort, men her finder i private fereiboliger af høj kvalitet. Og så er et sommerhus her i Assens endda ret billigt. Et sommerhus er beregnet til at bive lejet hele året rundt, og derfor er der høje krav til isloering af det enkelte sommerhus. Alt er udført i gedigne materialer, og indenfor er alt det rette udstyr. Badeværelser og køkkener er blevet renoveret, og her finder I god plads samt alt nødvendigt køkkenudstyr. Møblerne er komfortable, og sengeforholdene er helt i top. Da mange kommer i sommerhus for at være udenfor, har mange feriehuse også gjort ekstra ud af terrassen og haven. I finder ofte lejeredskaber til børnene, og havemøbler til hele familien. Der er også private sommerhuse i området, som er indrettet med brændeovn, hvilket gør det ekstra hyggeligt på en kølig aften med et glas vin og en god bog. Mange feriegæster lejer et privat sommerhus som base for udflugter på Fyn med egen bil. Andre igen ønsker bare at opleve en badeferie ved stranden i Assens, kombineret med en byferie. Sommerhusudlejning.com er kendt for sine mange billige sommerhuse, som I kan leje på alle årstider. Især udenfor højsæsonen er de private sommerhuse ekstra billige. Vælg derfor en 2-ugers Sparferie på et tidspunkt udenfor hovedsæsonen og få de 3 dage gratis. Hvis I allerede er rejseklar kan vi anbefale, at I ser på vores Last Minute Tilbud på sommerhusudlejning.com, hvor I har mulighed fore at finde et billigt sommerhus. Selv i højsæsonen kan I finde et Last Minute sommerhus, og har vi ikke flere feriehuse i Assens, kan I finde et godt sommerhus i en af de andre dejlige destinationer på Fyn.
Seværdigheder i nærheden af Assens på Fyn
I bliver aldrig trætte af at gå i Assens smukke brostensbelagte gade, hvor købmandsgårde og smukke bindingsværkshuse er en attraktion i sig selv. Det er også meget sjovt at opleve Assens i miniatureformat, hvilket kan ske i Assens Miniby ved Skovanlægget. Her kan I se hvorledes Assens så ud for mere end 100 år siden. I assens har fabrikanten F. Ernst haft stor betydning, og I skal besøge Museet Ernst's Samlinger. Museet indeholder alverdens interessante ting, som fabrikanten F. Ernst har hjembragt fra sine mange rejser rundt i verden. I en stemningsfuld købmandsgård har man indrettet er et kulturhistorisk museum, som kaldes Mands Samling. I Sø- og krigshelten Peter Willemoes barndomshjem er 'Willemoesgårdens Mindestuer' i dag indrettet. Det kulturhistoriske museum vises en kunst- samt en søfartssamling. Strøjer Samlingen byder på en udstilling af racerbiler, sportsvogne og kongelige biler, der har været kørt og benyttet af prominente personer. På Vedstårup Veteranbilmuseum kan I se næsten 100 historiske biler, som er blevet nænsomt restaureret. Besøg den smukke fynsk herregård Gl. Alvernæs med det karakteristisk tårn Ved Ebberup. Her finder I også middelalderborgen Hagenskov, hvor I kan opleve et gammelt fangehul samt en interessant historie. Oplev naturen på den Fynske Vestkyst på en helt anden måde. Kør en tur på skinnecykel. Det er en skøn oplevelse for hele familien. Turen går fra Tommerup St. til Assens, og undervejs kan I nyde udsigten til Helnæs Bugten og det gamle fiskerleje Thorø Huse. Der er plads til tre eller fire på en skinnecykel. Undervejs er der rastepladser med borde og bænke. Hørvævsmuseet ved Glamsbjerg er et arbejdende museum med maskin- og håndvæve, gamle redskaber til hørforarbejdning, en temaudstilling, samt cafe med udstillinger af kunsthåndværk og en butik hvor I kan købe stedets produkter. Tag til Fyn og slap af i sommerhus i den smukke købstad Assens.