Hold ferie i Svendborg og bo i gåafstand til strand, skov, havn og charmerende byliv
Havne- og søfartsbyen Svendborg er den sydfynske hovedstad og har en historie, der går helt tilbage til den tidlige middelalder. Her kan I opleve en gammel bykerne med små, hyggelige gader, torve og charmerende gårdmiljøer. Nyd havnemiljøet i Svendborg Havn, som har plads til færger, lystsejlere og turbåde, som sejler jer rundt i det Sydfynske Øhav. Derudover byder Svendborg på museer, teatre, caféer, restauranter og gode shoppemuligheder, bl.a. i Latinerkvarteret, som er kendt for sin unikke atmosfære og mange kunsthåndværkere. Når I holder ferie i et sommerhus i Svendborg har I alt, hvad I kan ønske jer lige uden for døren!
- Svendborg
Svendborg byder på mange interessante seværdigheder for hele familien. I kan fx tage med på en sejltur i smukke, gamle skibe, arrangeret af Maritimt Center Danmark. Besøg også oplevelsescentret Naturama og opleve naturhistorie på en ny og levende måde. I det idylliske bindingsværkshus Anne Hvides Gård, Svendborgs ældste bygning, kan I se en udstilling om Svendborgs historie og sydfynsk arkæologi.
I Kunstbygningen SAK kan I opleve skiftende udstillinger af billedkunst og skulpturer.
Den fredede, hollandske vindmølle Christiansmøllen er Svendborgs vartegn. Den hvide mølle blev genopbygget i 1859 og var i drift indtil 1958. Den smukke mølle bliver oplyst i mørke og kan ses fra hele Svendborg.