Hold ferie i et skønt privat sommerhus i Skovgårde på Djursland
Skovgårde strand ligger i Norddjursland mellem Havhuse og Fjellerup Strand. Ferieområdet Skovgårde byder på dejlige sommerhuse, hvor I nemt finder et billigt feriehus til årets ferie for hele familien. Her i området er der flere historiske mindesmærker, spændende seværdigheder og smukke naturområder. Også det gamle fiskeleje Fjellerup Strand, et par km mod nordøst, er et besøg værd. Der er der indkøbsmuligheder og flere spisesteder. Hvis I gerne vil shoppe, er der gode muligheder for det i handelsbyen Randers. Beliggenheden ved de børnevenlige strande, naturen samt de mange aktiviteter og seværdigheder gør Skovgårde og Norddjursland til et populært feriested for hele familien. Skovgårde har en god badestrand med groft sand, lavt vand ved kysten og små bølger. Når I er på ferie i sommerhus ved Skovgårde er der ikke langt til seværdigheder og naturoplevelser på Djursland. Auning Kart Park i syd, kunstmaler Hans Clausens galleri syd for Auning, Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård, Hammelev Præstegaard ved Grenå i øst, Sostrup Slot i østlig retning og Stenvad Mosebrugscenter i sydøst befinder sig alle indenfor 30 minutters kørsel fra jeres lejede feriebolig ved Skovgårde.
Den enestående natur ved Skovgårde på Djursland
Skovgårde på Djursland er omgivet af Fjellerup Mark i syd og Treå Møllebugt i nord. Øst for Skovgårde ligger Nederskov og i vest Hevringholm Skov. Tæt ved Skovgårde kan I opleve Stendysserne ved Tustrup. På et fredet areal er der her rekonstrueret en jættestue, et kulthus samt flere dyssekamre. Skove som Troldeskovene, Mejlgård Skovene og Løvenholm Skovene indbyder til vandre- og cykelture. Naturen her på Norddjurs er foruden skove præget af bakkelandskab med lyngbevoksning og marker. Åben hede, skove, søer, bakker og godt og vel 150 km strand er med til at forme landskabet på Djursland som er Danmarks næse. For lystfiskere er der fine muligheder fra kystområderne, i åer, bække og fiskesøerne her på Djursland, og fra Øer Maritime Ferienby, tæt ved Ebeltoft, kan i tage med en fiskekutter på havfiskeri. Ved de østvendte kystområder er der gode fiskevande og desuden muligheder for sejlsport. Golfere har gode muligheder på en af de 4 golfbaner i området. De nærmeste baner er Lübker Golf Resort ved siden af Djurs Sommerland og Norddjurs Golfklub ved Auning. Grenaa Golfklub og Pay & Play har en god beliggenhed i et smukt terrain lige udenfor Ringvejen. Her er der også en par 3 bane for de mindre øvede. Besøg Nationalparken Mols Bjerge i syd, som dækker et område på cirka 150 km² landareal og 30 km² hav. Over markerede vandrestier når i til udsigtspunkterne Agri Bavnehøj og Trehøje på Mols. Fra disse lyngklædte bakker har I en fantastisk udsigt over Ebeltoft Vig og Aarhusbugten samt den lille halvø Kalø med slotsruinen.
Billige sommerhuse på Djursland
De private sommerhuse ved Skovgårde Strand ligger i et 300 meter bredt bælte langs sandstranden med strandenge. Der er feriehuse i forskellige prisklasser, som befinder sig på delvis åbne og delvis lukkede parceller med buske og få træer. Nyd stemningen når I fra jeres lejede sommerhus går en tur langs stranden. Her kan I holde en Miniferie eller et ugeophold i privat sommerhus gennem sommerhusudlejning.com. Ejeren har som regel indrettet huset med møbler, personlige billeder og relevant køkkenudstyr. Nogle private sommerhuse har også legeredskaber som sandkasse og gyngestativ, eller en spa eller brændeovn til den kolde tid. Efter at mange private sommerhuse er blevet moderniseret, har et typisk sommerhus en del moderne udstyr som internet og fladskærms-tv. En sommerhusferie på Norddjurs er en meget populær form for ferie, fordi I kan tilrettelægge det hele selv, og I kan selv lave mad i jeres sommerhus. Nyd en hyggelig og romantisk aften på feriehusets terrasse med grillmad og et glas vin, mens børnene hygger sig i haven eller med husets DVD. Det behøver ikke være dyrt at bo i privat sommerhus med hele familien ved Skovgårde Strand. Hos sommerhusudlejning.com kan I leje et billigt almindeligt sommerhus hele året rundt, og hvis I vælger at leje et sommerhus til en 2-ugers Sparferie udenfor hovedsæsonen, kan I opnå rabat på 30 %. Da det er nemt at komme til Djursland med bil og evt. færge, snupper mange en miniferie hvor rengøringen er inkluderet, eller de vælger et Last Minute sommerhus. Vi har altid et godt tilbud til jer, og vi har et stort udvalg over hele Djursland. Finder I ikke det helt rette sommerhus i Skovgårde, kan vi anbefale Fjellerup Strand, som ligger ganske tæt på.
Aktiviteter og attraktioner i nærheden af Skovgårde
Djurs Sommerland i Nimtofte er en sjov og spændende oplevelse for hele familien. Når entrén er betalt kan alle aktiviteter frit benyttes. Ved Mejlgård Slot, lidt vest for Glesborg, ligger den 6000 år gamle køkkenmødding, som er af både arkæologisk og historisk interesse. Fra slottet skal der tilbagelægges 3 km til fods gennem Mejlgårdskoven. Nord for Glesborg ligger Karlby Klint og Fornæs Fyr. Børnene vil sikkert gerne besøge Djurs Sommerland, en forlystelsespark midt på Djursland som ligger ca. 3 km fra Nimtofte. Ved havnens færgeleje i Grenå ligger Kattegatcentret som med sine spændende akvarier tiltrækker mange feriegæster fra feriehusområderne på Djursland. Gennem tykt glas kan I betragte eksotiske og farlige fiskearter. Især hajerne får de besøgendes opmærksomhed. Det er særlig spændende at gå gennem tunellen under hajbassinet. Der er desuden akvarier med fisk fra Nord- og Østersøen, hvor I får lov til at dykke ned med komplet dykkerudstyr på. Se dansk jernbanehistorie i den gamle remise på Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård. Her findes alt fra store lokomotiver til skinneknallerter. Ved Ryomgård ligger også Djurslands Galleri og Kunstcenter, som løbende præsenterer flotte udstillinger med malerier, kunstplakater, litografier og skulpturer. På Vikingecenter Fyrkat ved Mariager Fjord findes der aktiviteter og seværdigheder, der fører jer tilbage i tiden og illustrerer livet på datidens største vikingeborg. Besøg også den danske vildmark, Skandinavisk Dyrepark, ved Kolind hvor I får nogle ægte naturoplevelser. I kan blandt andet observere brunbjørnene i den unikke bjørnepark med huler, bakker, træer og vand langs en 250 m lang gangbro. Velkommen i sommerhus i skønne Skovgårde på Djursland.