Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Dragsmur

Dragsmur er beliggende ved tangen Draget, der forbinder Helgenæs med Mols og Djursland.

Det rolige og hyggelige sommerhusområde Dragsmur ligger mellem Begtrup Vig, Ebeltoft Vig og halvøen Helgenæs. Dragsmur er omgivet af naturskønne områder og historiske mindesmærker. Tæt ved området ligger det fredede og spektakulære naturlandskab Mols Bjerge med flere udsigtspunkter.
Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området. Den nærmeste større by er Ebeltoft, som ligger 15 km fra Dragsmur. Her findes gode indkøbsmuligheder, spisesteder og flere seværdigheder.

- Dragsmur

Gravhøje, skanser og andre fortidsminder findes i stort antal i naturen omkring Dragsmur og Mols Bjerge. På halvøen Helgenæs kan I ligeledes opleve fortidsminder samt gamle landsbymiljøer med smalle gader og velbevarede, små huse.
Kalø Slotsruin fra 1313 er et yndet udflugtsmål. Ruinen er smukt beliggende helt ude ved Kalø Vig og gemmer på mange utrolige- og spændende historier (14 km).
Den hyggelige, 700 år gamle by Ebeltoft bugner af historiske seværdigheder. Gå evt. en tur i den ældste del af byen på de gamle brostensbelagte gader mellem skæve huse og hyggelige små forretninger (15 km).
I Ree Park - Ebeltoft Safari er dyrearterne fordelt på fire kontinenter, som de ville være det i naturen.
Fregatten Jylland er verdens største trækrigsskib. Skroget er 71 m langt, vægten er 2.450 tons og sejlarealet er på 1.881 m².