Lej privat sommerhus i skønne Knebel på Djursland
Knebel ligger på Mols ved Aarhus Bugten, ca. 15 km syd for Rønde. Knebel ligger i rolige og meget naturskønne omgivelser, lige ved vandet og den spektakulære Nationalpark Mols Bjerge. Området henvender sig især til lystfiskere, naturelskere og dem der søger maleriske omgivelser samt mulighed for udflugter til de mange seværdigheder på Djursland. Men området omkring Knebel er også kendt for sine mange stendysser, ruiner, slotte og herregårde. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer til jeres sommerhus i Knebel, og i Ebeltoft, kun 18 km herfra, finder I gode indkøbs- og shoppingmuligheder med et rigt udvalg af butikker, spisesteder, caféer og seværdigheder for hele familien. Den hyggelige lystbådehavn Knebel Bro befinder sig 1,5 km syd for byen. Kun få meter fra de private sommerhuse i Knebel ligger Knebel Strand som er en smal sandstrand med sten. De rolige og lave vandforhold gør at der er mulighed for at I kan bade og soppe dér. Her ved Knebel Vig har I også et godt udgangspunkt for udflugter til de mange aktiviteter og seværdigheder på Djursland. Sletterhage Fyr i syd, Flintsmeden i Skødshoved i vest, udsigtspunktet Ellemands Bjerg på Helgenæs i syd, Naturcenter Syddjurs i nordøst, August Art i Vrinners mod nord, Ebeltoft Golf, Kalø Slotsruin og Møllerup Gods i nord, Kalø Skovene og Thorsager Rundkirke nordvest for Rønde befinder sig alle indenfor 30 minutters kørsel fra jeres lejede sommerhus I Knebel. Hele året rundt byder vi på billige sommerhuse i Knebel på Djursland
Naturoplevelser omkring Knebel på Djursland
Området med private sommerhuse i Knebel er omgivet af Knebel Vig og Aarhus Bugten i vest og Nationalpark Mols Bjerge i nordøst. I østlig retning ligger Ebeltoft Vig og i syd halvøen Helgenæs. Det gamle, smukke gods Isgård ligger naturskønt på Mols Hoved. Golfere har gode muligheder på en af de 4 golfbaner i området. Kalø Golf Center mod nord og Par 3 golfbanen ved Fuglsøcentret ligger lige i nærheden af Knebel, og længere mod øst ligger Ebeltoft Golf. For lystfiskere er der fine muligheder i åer, bække og fiskesøerne her på Mols, og fra Øer Maritime Ferienby tæt ved Ebeltoft kan I tage med en fiskekutter på havfiskeri. Danmarks største runddysse er Poskær Stenhus, som befinder sig i Mols Bjerge. Arkæologer har fundet resterne af bopladser fra stenalderen og vikingetiden på halvøen Helgenæs. Observer det rige fugleliv ved Stubbesø, som er Djurslands største sø, og se også hvordan odderne bygger deres dæmninger. Nationalparken Mols Bjerge dækker et område på cirka 150 km² landareal og 30 km² hav. Over markerede vandrestier når I til udsigtspunkterne Agri Bavnehøj og Trehøje på Mols. Fra de lyngklædte bakker har I en fantastisk udsigt over Ebeltoft Vig og Aarhusbugten samt den lille halvø Kalø med slotsruinen. Skandinavisk Dyrepark Djursland, nord for Tirstrup, byder på nogle flotte naturoplevelser. I kan observere brunbjørne i den spændende bjørnepark på Skandinavisk Dyrepark Djursland, hvor der er huler, bakker, træer og en 250 m lang gangbro. Naturcenter Syddjurs tilbyder guidede ture på mountainbikes og et besøg i sansehaven.
Hold ferie i et billigt sommerhus i Knebel
Området med private sommerhuse ligger øst for byens centrum ud til Knebel Vig. Vi har små billioge sommerhuse og større sommerhuse, som befinder sig på grønne sommerhusgrunde omgivet af mange træer og buske. På Mols møder I hyggelige private sommerhuse i forskellig byggestil og størrelser. I kan leje et sommerhus til en Miniferie på hverdage eller i weekenden, men de fleste lejer dog sommerhus i en hel uge. En ferie i sommerhus her på Syddjurs gør jer uafhængig og giver jer den frihed til selv at kunne planlægge og udforme jeres ferie, nøjagtig som I ønsker det. Strandene på Syddjurs indbyder også til gåture med hund. Mange af vores feriegæster er begyndt at tage deres hund med på ferie og sommerhusudlejning.com udlejer billige sommerhuse som er velegnet til et sommerhusophold med hund. I og omkring ferieområdet ved Mols Bjerge er der så meget at se på, at en uges ferie i sommerhus ikke er nok, hvis I gerne vil se det hele. Hvis I vælger en 2-ugers Sparferie her på Mols gennem sommerhusudlejning.com, udenfor hovedsæsonen kan I både nå at se det hele og desuden opnå et billigt sommerhus. Ferieområdet ved Knebel Vig ligger kun få kilometer fra Danmarks næststørste by Aarhus, hvor I har et stgort kulturelt udbud.
Aktiviteter og attraktioner i nærheden af Knebel
Den berømte stendysse Porskær Stenhus med et gravkammer ligger i udkanten af Knebel. Knebel har desuden flere interessante gallerier samt en smuk, nyrestaureret middelalderkirke med meget interessant interiør. På Helgenæs Museum mod syd, som ligger i præstegården til Stødov Kirke, vises en udstilling om hel-boerne og deres levevilkår. Kalø slotsruin, ca. 9 km nordvest for Knebel, er fra 1313 og et yndet udflugtsmål. Ruinen er smukt beliggende helt ude ved Kalø Vig og gemmer på mange utrolige- og spændende historier. I Flintesmedens arbejdende værksted i Skødshoved kan I opleve stenalderkunsten på tætteste hold. Oplev når hajerne fodres i det store hajbassin på Kattegat Centret ved Grenå Havn. På Glasmuseet i Ebeltoft kan I opleve forskellige udstillinger af både nationale og internationale glasdesignere. Er I til brændt gummi, så vil I sikkert nyde en tur i en tosædet Gokart i Auning Kart Park som ligger midt på Djursland. Ree Park - Ebeltoft Safari er en spændende dyrepark, hvor dyrearterne er fordelt på fire kontinenter, som de ville være det i naturen. Djurs Sommerland og Aquapark ligger i Nimtofte midt på Djursland. Den har hele 60 forrygende attraktioner. Fregatten Jylland er verdens største trækrigsskib. Skroget er 71 m langt, vægten er 2.450 tons og sejlarealet er på 1.881 m². Tag en tur til Danmarks 2. største by Aarhus. Her vil I møde en masse aktiviteter og seværdigheder som for eksempel Musikhuset, frilandsmuseet Den Gamle By, Rådhuset og Tivoli Friheden. Ferie i sommerhus i Knebel på Djursland har det hele!