Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Klitmøller

Lej sommerhus i Klitmøller og oplev det barske Vesterhav

Den hyggelige ferie-og fiskerlandsby Klitmøller og de private sommerhuse er omgivet af klitter og klitplantager. Her hvor det barske Vesterhav viser tænderne i vest og de forholdsvis lave bølger af Limfjorden skyller mod kysten i syd, kan i fornemme naturens mangfoldighed omkring Klitmøller. Ferieområdet Klitmøller er meget populært hos surfere og kaldes derfor Nordeuropas Hawaii fordi bølgerne her er perfekte til Vindsurfing og Waveperformance. I Klitmøller er der ret gode indkøbsmuligheder og restauranter. Klitmøller Kro stammer fra det 18. Jahrhundert og byder på spændende danske specialiteter. Også det restaurerede Svinkløv Badehotel er et besøg værd. Hotellet med restaurant har en malerisk beliggenhed lige ved Svinkløv Strand.

Naturen i Klitmøller

Feriegæsterne der bor i sommerhus ved Klitmøller oplever på deres vandreture den barske natur, det vilde klitlandskab, søen Vandet Sø med et rigt dyreliv og Hansted-Reservatet som er et vildtreservat der strækker sig helt til Hanstholm. Fra Hanstholm og helt hen til Agger Tange ligger den 244 km2 store Nationalpark Thy i en bred stribe langs kysten og ned til Limfjorden. Den 29. juni 2007 blev Nationalpark Thy den første Nationalpark i Danmark. Man kan udforske det store naturområde, bestående af søer, vandløb, bøgeskov og fyrreskov til fods eller på cykel. Vandre- og cyklemulighederne er enorme omkring Limfjorden. Hvis man gerne vil opleve Limfjorden på cykel så kan man gøre det på en af de mange markerede cykelruter som varierer mellem 125 og 600 km. Overalt i de store plantageområder ved Limfjorden er der anlagt markerede vandre- og cykelstier som leder feriegæsterne gennem det flotte naturområde.

Sommerhuse og sommerhusudlejning

I området ved Klitmøller ligger sommerhuse malerisk placeret i klitlandskabet og byder feriegæsterne en fredens oase omgivet af plantager, Vesterhavet og flotte sandstrande. Overalt ved den jyske nordvestkyst er der områder med private sommerhuse. Rigtig mange af de private sommerhuse ved Klitmøller bliver lejet ud gennem sommerhusudlejning.com. Såvel vores billige som de større luksus sommerhuse er indrettet således, at disse dækker feriegæsternes behov og danner et godt udgangspunkt for udflugter og aktiviteter i området. Der er flere udbydere indenfor sommerhusudlejning i området, som tilbyder sommerhuse hele året rundt.

Aktiviteter og attraktioner

I Klitmøller trækker nogle fiskere deres både med en wire på stranden og feriegæsterne har mulighed for at købe friskfanget fisk eller en hummer til deres aftensmad i sommerhuset. Golfspil, ridning, lystfiskeri og vindsurfing er kun nogle af de aktiviteter som i kan foretage jer under jeres ophold i sommerhus ved Klitmøller. Lystfiskere kan gøre en god fangst i Vandet Sø, i Nors Sø, i et af vandløbene eller en af fiskesøerne i området. Man kan også tage med en fiskekutter fra Hanstholm på havfiskeri til Det Gule Rev. Hanstholm er den største fiskerihavn i Danmark. Her er der på alle hverdage fiskeauktion om morgen. Det er en helt speciel oplevelse. Besøg MuseumsCenter Hanstholm som er den største velbevarede Museumsbunker og Festningsanlæg i Nordeuropa. Fæstningsanlægget var under den 2. Verdenkrig en del af Atlantikvolden og der er over 50 velbevarede bunkeranlæg. Militærmuseet er også et besøg værd og feltbanen kører turen forbi de forskellige bunker og objekter. Vorupør Museum giver den besøgende et indblik i kystbefolkningens liv gennem de seneste århundreder. Tag en tur til nogle af de mange gallerier og kunsthåndværkere i området. Ved at vælge sommerhusudlejning i Klitmøller tager det ikke lang tid med bilen, at køre til handelsbyen Thisted. Her inviterer butikker, gallerier, restauranter og keramikværksteder til en shoppingtur. Thisted Museum, Thisted Kirke og Thisted Bryghus er også et besøg værd. Fuglefjeldet Bulbjerg er det eneste af sin art i Danmark og ovenpå fjeldet er der et bunkermuseum. Deroppe fra har man en fantastisk udsigt over kystlandskabet og områder med private sommerhuse. Vil man gerne lære mere om naturen her i den sydlige del af Jammerbugten, så skal man besøge Naturcenter Han Herred ved Fjerritslev.