Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Grønne Strand

Grønne Strand i Jammerbugten ligger midt i uberørte natur

Grønne Strand er et storslået, fredet område med indlandsklitter, lyng og fyrretræer. Destinationen er beliggende direkte ved det brusende Vesterhav i den sydlige Jammerbugt med de lange, hvide sandstrande og de betagende klitter. Grønne Strand har Danmarks eneste bevarede vindmølle, som er dækket med lyng til alle sider, og ligger tæt ved det smukke, restaurerede Svinkløv Badehotel. Området er kendt for sommerhusudlejning, hvor de private sommerhuse ligger nogle få hundrede meter bag det smukke klitlandskab. I Slettestrand har I mulighed for indkøb af dagligvarer til jeres ophold i sommerhus, og nærmeste større by er Fjerritslev, som ligger få km syd for Grønne Strand. Fjerritslev byder på gode indkøbsmuligheder i supermarkeder, posthus, bank og nogle spisesteder. Grønne Strand er et ideelt feriested for de, der gerne vil bade, slappe af og nyde de naturskønne omgivelser, men har I lyst til mere, kan en kort køretur bringe jer til feriebyer, golfbaner, forlystelsesparker og seværdigheder for hele familien. I den sydlige Jammerbugt har I gode muligheder for at fange en flot fisk til aftensmaden. I kan fiske fra kystområderne i Jammerbugten, Limfjordens breder, i fiskesøerne i Thy og fra fiskerbåde som sejler til Det Gule Rev.

Naturen ved Grønne Strand i Nordjylland

Ferieområdet Grønne Strand er omgivet af Kollerup Plantage i syd og Jammerbugten i nord. I vestlig retning ligger Klim Klitplantage og Røgegård Naturreservat, som ligger i et af landets smukkeste områder mellem Limfjorden og Vesterhavet. Her er det skov, hede, enge, søer og moseområder der giver hjortene de bedste livsbetingelser. Øst for jeres sommerhus i Grønne Strand ligger Fosdal Plantage med det smukke Fosdalen og Langdalen. Fra det over 60 meter høje Lien har I en fantastisk udsigt over området. Her kan I tydeligt se, hvordan gletsjere fra den sidste istid har formet landskabet. Selve Grønne Strand er et decideret naturistområde. Ikke langt fra Grønne Strand ligger det smukke og nyrenoverede Svinkløv Badehotel. Lidt længere mod øst ligger den flotte Slettestrand. Når I holder ferie i sommerhus her i Thy, bor I tæt ved Vesterhav og Limfjord, som betyder natur, frisk luft, en rig flora og fauna, strande og fisk. Nationalpark Thy er præget af store natur- og landskabsværdier. Den vestlige del af Thy er blevet formet af århundreders sandflugt og byder på store naturoplevelser i form af kyst, klitheder, klitter, klitplantager og mange søer. Nationalparken strækker sig fra fyret i Hanstholm i nord og helt ned til Agger Tange i syd og bliver mod øst afgrænset af landbrugsområder. I Nationalpark Thy møder I arktiske og sydeuropæiske naturtyper i samme område. I Vestthy og omkring Hanstholm finder I nogle af Danmarks reneste søer.

Lej privat sommerhus i Grønne Strand

Feriegæsterne i sommerhus bor i et 200 meter bredt område, som ligger ca. 1,5 km fra sandstranden i Grønne Strand, som er mest kendt som naturiststrand. Med bilen tager det ca. 10 minutter at køre til den flotte Slettestrand. I Grønne Strand ligger vores sommerhuse på grønne sommerhusgrunde med buske og træer. Feriegæster fra ind- og udlandet som søger fred og ro, og som gerne vil nyde den maleriske natur i Thy, lejer et billigt sommerhus hos sommerhusudlejning.com. I kan også leje et privat sommerhus til en Miniferie gennem os. Alle sommerhuse er møbleret og for det meste indrettet efter ejerens smag og med alt det udstyr I behøver samt en del pynt. Mange sommerhuse er gennem de seneste år blevet moderniseret og fremstår med en del moderne udstyr, som fladskærms-tv, cd-afspiller og internet. Ofte er et sommerhus også meget energivenligt, og mange har brændeovn til forår, efterår og vinter. Hos sommerhusudlejning.com kan I vælge mellem private sommerhuse af enhver slags. Her er alt fra almindelige billige sommerhuse til luksus sommerhuse med spa, pool og sauna. Hvis I vælger en 2-ugers Sparferie udenfor hovedsæsonen, kan I hos sommerhusudlejning.com opnå gode rabatter og luft i feriebudgettet. Et ophold i sommerhus har den fordel, at I selv kan tilrettelægge jeres ferie som det passer jer.

Seværdigheder omkring Grønne Strand i Nordjylland

Besøg det flot restaurerede Svinkløv Badehotel, der er meget naturskønt beliggende på stranden nær Grønne Strand. Området omkring Grønne Strand er rigt på kunsthåndværkere, som har værksteder og udstillinger med keramik, stentøj, raku og glaskunst. Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum er Nordeuropas bedst bevarede landbryggeri med 100 år gamle bryggekedler og gærkar. Bryggergården, der nu er indrettet til museum, omfatter også et malteri og en tappehal. I Fjerritslev kan I desuden besøge Han Herred Naturcenter og lære mere om områdets natur og dyreliv. Tag på Kajaktur med guide på Klosterfjorden, hvor I har mulighed for at prøve kræfter med en kajak. Det er en spændende oplevelse hvor I kan opleve Limfjorden fra søsiden. Fra jeres sommerhus i Grønne Strand er det ikke langt til det ca. 6000 hektar store fuglereservat Vejlerne, som er et meget populært udflugtsmål hos feriegæsterne fra ind- og udlandet. Fra fugletårne kan I observere det rige fulgeliv i området. Golfspillere har gode betingelser i Thy på golfbanerne i Nystrup Plantage eller Nordvestjysk Golfklub in Thisted. Besøg også Thisted Museum, Thisted Kirke og Thisted Bryghus som er et besøg værd.