Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Hjørring

Hjørring er en ideel feriedestination, hvis I ønsker at kombinere kultur, natur, shopping og friluftsaktiviteter i jeres ferie.

Handels- og kulturbyen Hjørring ligger i Nordvestjylland, omgivet af bakkede landskaber og seværdigheder, og kun 12 km fra Vesterhavets skønne badestrande. Hjørring byder på et hyggeligt og aktivt byliv med en lang gågade, gode spisesteder, mange shoppemuligheder og et bredt, kulturelt udbud. I kan besøge Herregården Odden, museer, kunsthåndværkere, gallerier og teatre. Desuden kan I se omkring 250 udendørs skulpturer og kunstværker rundt omkring i byen. Hjørring indeholder også flere parker, blandt andet Forstbotanisk Have med 160 arter af danske løvtræer, samt en gammel bydel med middelalderkirker, gamle bygninger med forretninger samt en restaurant, indrettet i byens gamle sygehus.
Når I holder ferie i Hjørring bor I midt i en levende kultur- og handelsby, tæt ved skønne naturområder, herlig Vesterhavsstrand og mange seværdigheder.

- Hjørring

Vendsyssel Historiske Museum er indrettet i byens gamle realskole. Her kan I følge Hjørrings historie helt tilbage fra stenalderen og se udstillinger om blandt andet geologi, oldtid, middelalder, kirkekunst og landbrugsredskaber. Museets ældste klenodie er en 28.000 år gammel mammuttand.
På Vendsyssel Kunstmuseum kan I se moderne, dansk kunst og skiftende udstillinger året igennem. Museet arrangerer også rundvisninger og diverse aktiviteter for børn.
I det arbejdende museum Håndværkernes Hus kan I opleve atmosfæren i de kreative værksteder. Se når trædrejeren, smeden og møbelsnedkeren arbejder eller besøg telefoncentralen, vævestuen eller garnspinderiet.
Lønstrup er kendt for sine mange kunstnere, malere, skulptører, keramikere og glaspustere. I kan besøge dem i deres arbejdende værksteder og se når de skaber deres kunsthåndværk (13 km).
Ved Lønstrup kan I også besøge et sandflugtsmuseum, som er etableret nær Rubjerg Knude Fyr.