Stavreby er et fredeligt og skønt beliggende ferieområde på det sydlige Sjælland
Sommerhusene ved Stavreby på Jungshoved er roligt og idyllisk beliggende, helt ud til Fakse Bugt på det sydøstlige Sjælland. Bag kysten er naturen præget af marker og grønne områder. Områdets høje træer afskærmer grundene og giver både læ og privatliv.
Margueritruten fører lige igennem den naturskønne Stavreby.
2 km fra ferieområdet finder I den lille, hyggelige Stavreby Bådehavn med fiskerbåde, joller og større både.
I Stavreby får I frisk havluft, fred og ro. I bor i midt i naturen og er alligevel tæt på aktiviteter og seværdigheder.
Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Jungshoved by, som ligger 4 km fra Stavreby. I Præstø (14 km) findes butikker og spisesteder. 100 km herfra byder København på storbystemning, seværdigheder og forlystelser for hele familien.
- Stavreby
Ved Bønsvig, 4 km mod nord, kan I se gravhøjen 'Svend Gønges Hule'. Den lille jættestue har fået navn efter Gøngehøvdingen, der siges at have søgt skjul her i 1600-tallet.
På herregården Nysø ved Præstø kan I opleve skulptursamlingen 'Thorvaldsens Samlingenen' (14 km).
Præstø er en charmerende, gammel handelsby. Her finder I bl.a. forretninger, hyggelige spisesteder og kunsthåndværkere (14 km).
Besøg Kalvehave Labyrintpark, der udfordrer såvel børn som voksne, som begiver sig ind i labyrinten (21 km).