Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Bjerge

Bjerge er et naturskønt og familievenligt feriested ved den Vestsjællandske kyst

Bjerge Strand ligger ca. 6 km nord for Gørlev og ca. 12 km syd for Kalundborg ved Vestsjællands kyst. 7 km inde i landet bag Bjerge, som ligger ved Danmarks fjerde største sø Tissø, hvor I finder mange private sommerhuse. Når I bo i sommerhus, er der mulighed for indkøb af dagligvarer samt restaurantbesøg i Bjerge, som ligger ca. 1,5 km inde i landet bag kysten og området med sommerhuse. I Gørlev er der gode indkøbsmuligheder, og i Kalundborg er der desuden gode muligheder for shopping. Feriestedet har en god central beliggenhed tæt ved den smukke sø Tissø, handelsbyen Kalundborg, store skovområder omkring Jyderup, den spændende havneby Korsør og de fine sandstrande ved den Sjællandske Vestkyst. I Bjerge Strand kan I opleve en rolig og afslappende ferie i et privat sommerhus ved en skøn badestrand, samt gode muligheder for udflugter til byerne i området, museumsbesøg, golfspil, vandreture i skovområderne, cykelture og lystfiskeri.

Naturen omkring Bjerge på Sjælland

Sommerhusområdet Bjerge Strand er omgivet af Tissø i øst og Skarresø med Stokkebjerg Skov i nordøst. I vestlig retning ligger Bjerge Strand ved Jammerland Bugt og Store Bælt og mod syd ligger Halvøen Reersø. Omkring Bjerge findes flere jættestuer, bl.a. Regnarshøj ved Bjerge by og Rævehøj, hvorfra I har en pragtfuld udsigt over Storebælt. Mindestenene i Mullerup Mose indikerer stederne, hvor fund fra stenalderens jægere og fiskere ændrede Danmarks historie. På østsiden af Tissø finder I hele 7 herregårde med smukke alléer, omgivet af marker og skove, bl.a. de 3 middelaldergårde Søbygård, Kattrup og Selchausdal. Fiskeri i Korsør Nor er muligt fra kysten mange steder. Halskov Odde er også en god kystplads som strækker sig fra lige under storebæltsbroen og hele vejen til venstre og ud til spidsen af revet. Ved Asnæs Rev er der kraftig strøm og masser af fisk. Med sine kilometerlange kyster nord og syd for Kalundborg har området nogle af Danmarks bedste fiskevande. Tag på fisketur med orlogskutteren "MS Græsholm" fra Korsør og prøv at fange en stor fisk. I har mulighed for at fange fladfisk som ising, skrubber og rødspætte. Orlogskutteren kan også tage jer med på ”Hvalspotting” i Store Bælt. Måske kan I få øje på et marsvin. Samtidigt kan I nyde det smukke hav, der omgiver Danmark. Er I interesseret i planterne Helleborus? Så skal I besøge Gartneriet Spiren, der ligger udenfor Skælskør på vej mod Stigsnæs. Her har Marianne Rosten specialiseret sig i Helleborus.

sommerhus i Bjerg på Vestsjælland

Vores sommerhuse i Bjerge Strand ligger i en 600 meter bred stribe bag den fine sandstrand med strandengene. Der er også et 300 meter bredt område bag Halleby Å. I sydenden er der en overgang over Halleby Å, hvorfra I kan komme ned til stranden. Et sommerhus her ligger på små sommerhusgrunde med mange træer og buske, der giver læ mod vestenvinden og solen. Her vil I møde sommerhuse i mange forskellige størrelser, stilarter og prisklasser. Hos sommerhusudlejning.com kan I altid finde et almindeligt, billigt sommerhus, hvor er er luft til fornøjelser i feriebudgettet. Mange sommerhuse er gennem de seneste år blevet renoveret og fremstår meget indbydende. Pga. renoveringen, fremstår et typisk sommerhus ofte energivenligt, hvilket holder el- og varmeforbruget ned. Tag jeres hund med på ferie i sommerhus og nyd jeres ture langs stranden. Hos sommerhusudlejning.cpom kan I leje et sommerhus med lukket terrasse eller en indehegnet have. Et privatejet sommerhus er indrettet efter ejerens personlige smag med hårde hvidevarer, møbler og dekorationer, og har alt det I behøver i jeres ferie. I behøver egentlig kun at tage håndklæder, sengelinned, sæbe, toiletpapir og opvaskemiddel med. Prøv en 2-ugers Sparferie udenfor hovedsæsonen hos sommerhusudlejning.com, og find billige sommerhuse. I kan også nøjes med en Miniferie på 2-6 dage, hvor rengøringen oftest er inkluderet i prisen.

Aktiviteter i nærheden af Bjerge på Sjælland

Det alsidige landbrugsmuseum Fløjgården huser en stor privat samling af bl.a. landbrugsmaskiner fra perioden 1850 til 1950. I alt ca. 2.000 effekter. Gårdens Belgierheste anvendes som arbejdsheste med de gamle vogne og redskaber ved særlige lejligheder. På halvøen Reersø findes det lille interessante Reersø Museum, som er et aftægtshus fra 1700-tallet. Go Low i Gerlev Legepark ved Slagelse, som er en lille men overskuelig tovbane. Banen har godt nok forskellige sværhedsgrader, men den er meget nem at gå i gang med. Cirkusland i Slagelse byder på en hel dags oplevelser. Cirkuslands forlystelser, show og cirkusforestillinger er åbne hver dag. Kom indenfor i Slagelse Kloster, og hør historien om klostret og oplev den flotte have. Det er en enestående mulighed for at komme bag murene på et gammelt kloster. Hvis vejret en dag ikke er så godt, kan I tage en tur til Korsør Svømmehal som har en meget smuk udsigt over Noret fra bassinerne. Der er et 25m bassin, babybassin, undervisningsbassin og et udspringsbassin med 1, 3 og 5m vipper. Vandet er altid 27 grader. En tur med Vestsjællands Veterantog i Høng, er som at køre en togtur i de gode gamle dage. Lokomotivet er fra først i 50`erne mens vognene stammer fra 20`erne. Besøg en vingård i Danmark. Dyrehøj Vingaard blev anlagt i 2008, hvor de første 4.000 vinstokke på Røsnæs´ sydvendte skråninger blev plantet. Tag på en vandretur rundt om halvøen Reersø, et par km syd for jeres sommerhus i Bjerge Strand, som er en utrolig smuk strækning. Den byder på strand, klitter og smuk udsigt til Romsø, det fynske mod vest og Storebæltsbroen. Velkommen i sommerhus i Danmark.