Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning St. Havelse Strand

St. Havelse Strand byder på herlige naturoplevelser direkte ved den skønne Roskilde Fjord på Sjælland.

Ferieområdet er karakteriseret af enge, vådområder, fjord, tanger, strand, bugter, søer og åer. Sommerhusområdet ligger kun få meter fra Roskilde Fjord og kun ca. 3 km fra Arresø, Danmarks største sø. Her finder I alt, hvad hjertet kan begære. Glæd jer til Kattegats rene strande, naturoplevelser ved Roskilde Fjord, fritidsaktiviteter i den friske luft, samtaler med interessante kunstnere i området samt besøg på spændende museer, f.eks. i byen Frederiksværk (7 km), hvor I også finder gode indkøbsmuligheder. Det er også muligt at købe dagligvarer i området omkring St. Havelse Strand.

- St. Havelse Strand

I nærheden af sommerhusområdet findes der et utal af gallerier, atelier og kunsthåndværksteder, hvor I kan beundre malerier, glaskunst og kunstneriske metalarbejder.
Kun ca. 6 km fra St. Havelse Strand ligger det pragtfulde, kulturhistoriske Arresødal Slot i den herlige skov af samme navn. Slottet kan I dog kun betragte udefra.
Besøg Frederiksværk med de mange forretninger, restauranter og museer (7 km). Bymuseet, som kan berette om lokalhistorien, kan anbefales. Dronningholm Slotsruin er også et besøg værd. Her kan I beundre det engang så kraftige borganlæg med voldgrav og vindebro.
Besøg også Asserbo Slotsruin (13 km). Slottet blev bygget af munke i det 12. århundrede.