Besøg Kulhuse med den hyggelig havn, god strand og skønne feriehuse
Leder I efter et billigt sommerhus på Sjælland, er det værd at kigge på Kulhuse. Den charmerende Kulhuse ligger på spidsen af Hornsherred i Nordsjælland, lige ud til Isefjorden. Der er en færgeforbindelse fra Kulhuse til Sølager. Færgen fragter både cykler og biler, og turen varer kun 8 minutter. Kulhuse er en gammel by, og det vidner de gamle, velholdte og charmerende huse om. Kulhuse Havn er ligeledes fra 1635. I kan søsætte jeres egen båd fra havnen. Her i det hyggelige miljø finder I desuden Kulhuse Kro, hvorfra I har en flot udsigt over vandet. I byen er der gode indkøbsmuligheder til jeres lejede sommerhus. I den nærmeste større by Frederikssund, som ligger 17 km herfra, er der indkøbs- og shoppingmuligheder. Der er en god sandstrand ved Kulhuse syd for lystbådehavnen på vestsiden af Hornsherred, og i den sydlige del af ferieområdet skal I køre ad Hjortevej mod vest til I kommer til en god sandstrand. Vandstanden er lav og der er god sandbund, hvilket skaber gode bademuligheder for børn. Nå I bor i sommerhus i Kulhuse er der ikke langt til de mange seværdigheder og aktiviteter på Nordsjælland. Gerlevparken i syd, Frederikssund Museet Færgegården, Slangerup Speedway i sydøst, Put & Take Store Rosenbusk øst for Slangerup, Stenhuset i Kvinderup, Solbjerggaard Ørredfiskeri ved Strølille og Bronzehøjene i Melby befinder sig alle indenfor ½ times kørsel fra ferieområdet Kulhuse.
Naturoplevelser omkring Kulhuse på Sjælland
Området med private ferieboliger i Kulhuse er omgivet af Roskilde Fjordens udmunding i nord og øen Alholm i vest. I østlig retning ligger Roskilde Fjord, mens Nordskoven ligger i syd. Kulhuse er et godt ferieområde for jer der elsker naturen og fulglelivet. Besøg fuglereservatet ved Gundsømagle Sø som er et søområde på ca. 300 ha hvor I fra to overdækkede fugletårne kan observere det fuglerige område. Gå på en 4 km lang og meget smuk vandretur i det åbne land ved Melby, hvor I desuden møder 5 bronzealderhøje. I Nordsjælland er I aldrig langt fra kysten. Nyd floraen og faunaen ved mere en 400 km kyststrækninger. Når I er på ferie i sommerhus i Kulhuse, skal I besøge skovområderne Melby Overdrev og Liseleje Plantage. Det er et smukt stykke natur, som kun findes her på Nordsjælland. Oplev en sjælden flora og fauna på jeres spadseretur gennem området. I Grønnesse Skov, som ligger i nærheden af Hundested, finder I Karlssten, som er en af de smukkeste og største stendysser i Danmark. Denne sten kan I kun besøge til fods ved at følge de blå skilte fra Grønnesse Gods. Golfere med mindre erfaring har gode betingelser på Møllekilde Golfs lille bane øst for Hundested, mens der hos Asserbo Golf Klub syd for Liseleje er en flot 18 huls bane. Lystfiskere kan fiske fra kystområderne eller i fiskesøerne Put & Take Store Rosenbusk øst for Slangerup og Solbjerggaard Ørredfiskeri ved Strølille.
Udlejning af private feriehuse omkring Kulhuse
I Kulhuse ligger mange private sommerhuse hele vejen langs kysten omkring toppen af Hornsherred. De fleste ferieboliger befinder sig på grønne, delvis åbne og delvis lukkede parceller, som er omgivet af buske og træer, der giver læ for vinden. Et privat sommerhus er optimalt, når I gerne vil holde ferie I Danmark. I kan tilrettelægge jeres ferie som det passer jer, og det er nemt at komme rundt med bilen. Når I kommer til jeres lejede sommerhus, vil I møde et indbydende feriehus, som med stor sandsynlighed er moderniseret. I Kulhuse møder I private sommerhuse af forskellige størrelser og det er nemt at finde et godt og billigt sommerhus med alt det rette udstyr. I kan nemt være en familie i et dansk sommerhus, og i mange sommerhuse er der endda plads til bedsteforældre eller vennepar. I kan leje almindelige ferieboliger til en billig leje, som ligger midt i den idylliske natur og tæt ved stranden. Der er også sommerhuse med wellness og pool. Her på toppen af Hornsherred kan I leje et privat sommerhus til en hurtig weekendtur, eller I kan blive i flere uger. For at få et billigt sommerhus, er der mange, som vælger en 2-ugers Sparferie på et tidspunkt udenfor hovedsæsonen. Her er der næsten 30 % at spare, hvilket gælder på de fleste feriehuse i området. Der er i området en del sommerhuse, som I kan leje til en billig pris gennem sommerhusudlejning.com, der er velegnet til en ferie med hund. Da det er nemt at komme til området, er der også mange som sparer penge, og finde et billigt sommerhus med vores Last Minute. Så unset hvad, finder I et stort udvalg af private ferieboliger, og det til rimelige priser.
Seværdigheder i nærheden af Kulhuse på Sjælland
Jægerspris Slot blev bygget i middelalderen og her kan I opleve bl.a. mindestuer, udstillinger og en slotspark. Jægerspris Mølle er stadig i drift, og i sommerperioden kan der købes friskmalet mel på stedet. Gerlev Rosenpark ved Jægerspris kan fremvise flere end 5000 planter. Frederikssund som ligger 17 km fra Kulhuse, er en hyggelig handelsby ved fjorden med gågade, butikker og gode spisesteder, men byen er også vikingernes hjemsted og sommeren igennem udføres der vikingespil i byen. J.F. Willumsens Museum i Frederikssund viser udelukkende værker af J.F. Willumsen. Samlingen omfatter bl.a. malerier, tegninger, grafik, keramik, skulpturer og fotografier. Vikingelandsbyen ved Frederikssund er en smukt beliggende, velbevaret landsby med huse og skibe. Skuldelev Dukke og -legetøjsmuseum indeholder mere end 4000 dukker samt en stor samling af drenge- og pigelegetøj fra perioden 1830 til 1950. I det maleriske fæstningsområde i Hundested fra 1807 finder I polarforskeren Knud Rasmussens hus. Huset er i dag en mindestue og ser nøjagtig ud som dengang, det blev forladt. På Valdemar Poulsens Høj ved Hundested opfandt Valdemar Poulsen i 1898 den første magnetiske lydoptager. Desuden opfandt han i 1903 lysbuesenderen til radiotelefonien. Besøg også Søborg Slotsruin som blev opført i 1100-tallet af Ærkebiskop Eskild. Det er et fæstningsanlæg med ringmur og voldgrav. Men også Asserbo Slotsruin er et besøg værd. Slottet blev bygget af munke i det 12. århundrede. Nyd en dejlig ferie i privat sommerhus med hele familien på toppen Hornsherred og oplev skønne Sjælland.