Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Eskebjerg Vesterlyng

Eskebjerg Vesterlyng ligger ud til Sejerø Bugt i Odsherred på Sjælland

Ferieområdet Eskebjerg Vesterlyng er beliggende ud til Sejerø Bugt i Odsherred på Vestsjælland, og er kendt for sommerhusudlejning. Den lille landsby Eskebjerg ligger lige bag ved Sjællands største hedeområde Vesterlyng, som er et meget populært og naturskønt udflugtsmål. Ikke mindst for feriegæsterne som bor i sommerhus ved Sjællands Odde. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer til jeres ophold i sommerhus i Eskebjerg, som også byder på flere grønne områder med legeplads, boldbane, BMX-bane, petanquebane og bålplads. Området indbyder til ophold i naturen, hvor I kan vandre, bade, fiske, studere fugle og opleve oldtidsminder i form af gravhøje og stendysser. Der er en dejlig sandstrand ved Eskebjerg Vesterlyng, som ligger lige ud til Nekselø Bugt ca. 800 meter fra området med billige sommerhuse. Den nærmeste større by er Kalundborg, som befinder sig 13 km vest for Eskebjerg. Kalundborg har et spændende havnemiljø, en ganske særlige bydel fra middelalderen med smalle stræder og velbevarede bindingsværkshuse, Danmarks eneste kirke med 5 spir, mange udstillinger og den hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, restauranter og forretninger. I jeres sommerhus i Eskebjerg er i omgivet af mange aktiviteter og seværdigheder, som ligger tæt ved. Bronzealderhøjen med langdysse i Vesterlyng, Dragsholm Slot i nord, Odsherred Zoo ligeledes i nord, Odsherreds Trafikmuseum, Svinninge Modeljernbane, Svebølle Gokartbane samt Kattrup Gods i syd, Landbomuseet på Birkendegaard, Astrup Gods, Odsherreds Event Park i nordøst, Restaurant Bothwell i nord og øen Nekselø befinder sig alle indenfor ½ times kørsel fra Eskebjerg.

Naturen omkring Eskebjerg Vesterlyng på Sjælland

Området omkring Eskebjerg er kendt for sine mange, interessante gravhøje, stendysser og jættestuer. Nyd stemningen på havnen i Havnsø, køb evt. friskfanget fisk eller tag med færgen fra Havnsø til den bilfrie ø Nekselø, der med sit smukke og spændende landskab og et rigt dyreliv er et besøg værd. Eller sejl til øen Sejerø, som har Danmarks mildeste klima, et bakket landskab, mange små badestrande samt flere jættestuer og en bautasten. Fra landtungen Næs, få km mod nord, er der en flot udsigt til Sejerø og Nekselø. Nordøst for sommerhusene i Eskebjerg ligger Høve Skov og Jyderup Skov. Så overalt i området langs Sejerø Bugten er der rig mulighed for at gå ture med og uden hund. Lammefjorden, som befinder sig i sydøst har også et mildt klima på grund af sin beliggenhed, og grøntsagerne fra dette område er meget efterspurgte. Kun få km fra jeres sommerhus i Eskebjerg befinder Odsherred Zoo sig, som er en dyrepark, hvor I kan opleve 100 forskellige dyrearter. Det er en oplevelse for hele familien. Tag en tur til Højby og udforsk Jættestuen ved Højby, som er med to kamre. Jættestuen er 4,5 m høj, 26 m i diameter og var gravkammer for 98 mennesker.

Lej et billigt sommerhus i Odsherred på Sjælland

De billige sommerhuse i Eskebjerg befinder sig i et 400 meter bredt område bag den gode sandstrand med klitterne og hedeområdet Eskebjerg Vesterlyng. For at komme til stranden skal I gå en lille tur gennem det 800 meter brede hedeområde. Det er en meget smuk tur. Her ligger et sommerhus på aflange sommerhusgrunde omgivet af mange træer, som giver læ mod vinden. I Eskebjerg har I den fordel at bo midt i naturområdet, og I har desuden den fleksibilitet selv at kunne tilrettelægge jeres ferie. Her er det jer der bestemmer, hvad der skal ske, og selvom de private sommerhuse er indrettet efter ejerens smag, så finder i altid gode sengeforhold, veludstyrende køkkener og velindrettet stue. Mange sommerhuse i Odsherred er gennem de seneste år blevet renoveret og moderniseret. De fleste sommerhuse er nu energivenlige og har moderne udstyr. Mange feriegæster nyder deres gåture med hunden langs de brede strande ved Sejerø Bugten, og lejer et passende sommerhus hos sommerhusudlejning.com, som enten har en lukket terrasse eller en indhegnet have. Gennem sommerhusudlejning.com kan I leje et billigt sommerhus i nogle få dage eller i flere uger. I kan spare en del penge, hvis I vælger en 2-ugers Sparferie udenfor hovedsæsonen. Selv i hovedsæsonen kan I være heldige, at finde et billigt sommerhus med vores Last Minute sommerhusudlejning.

Aktiviteter og attraktioner i nærheden af Eskebjerg

Havnsø ligger i Nekselø Bugt, 8 km fra Eskebjerg og har altid været et vigtigt færgeleje. Besøg middelalderbyen Kalundborg med de brostensbelagte, smalle stræder og velbevarede bindingsværkshuse. Dragsholm Slot i Hørve er Danmarks ældste slot. Den oprindelige fæstning fra den tidlige middelalder har et fangehul, og byder på mange spøgelseshistorier. Til slottet hører en meget skøn slotspark. Troldhøj Jættestue ved Højby er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer. Udstilling fra udgravningen kan I se på det nærliggende Stenstrup Museum, som ligger i Højby Lyng. Besøg også Lumsås Mølle, som er et arbejdende møllemuseum, hvor melet males på gammeldags maner. Ved Isefjordens udmunding ligger den idylliske ferieby Rørvig. Nyd den særlige stemning ved fiskerihavnen med sine gamle fiskerhuse, restauranter og Røgeriet. Når I har børnene med på ferie i sommerhus ved Eskebjerg, kan I glæde dem med et besøg i Sommerland Sjælland, nord for Svinninge, med sine over 60 aktiviteter og det største badeland på Sjælland. Malergården fra 1935, som kunstmaleren Sigurd Swane (1879-1973) har bygget, står nu som et kunstnerhjem med mange billeder af denne kunstner. Nord for jeres sommerhus i Eskebjerg ligger den smukke halvø Sjællands Odde, hvor der ligger nogle af Danmarks mest børnevenlige strande. Halvøen er kendt for sin idylliske natur, de hvide sandstrande og det rene vand. Velkommen til sommerhusudlejning i Odsherred på Sjælland.