Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Drøsselbjerg

Drøsselbjerg er beliggende på Sjælland i rolige omgivelser ud til Storebælt

I et område med flere oldtidsminder, mindesten, dejlig natur, et rigt fugleliv og Danmarks 4. største sø ligger Drøsselbjerg, lige ud til Storebælt ved den Vestsjællandske kyst. Ferieområdet er fredeligt, og henvender sig mest til lystfiskere, fugle- og naturelskere, som ofte vælger et privat sommerhus. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området, og den nærmeste større by er Slagelse, som ligger 15 km væk. Der har I gode indkøbs- og shoppingmuligheder. Landsbyen Drøsselbjerg befinder sig ca. 1,3 km inde i landet bag området med private sommerhuse. Fra klitterne ved stranden kan I se øen Musholm, som ligger få km fra kysten ved Drøsselbjerg. Sommerhusområdet ved Drøsselbjerg har en gunstig beliggenhed her ved den Sjællandske vestkyst. Byen Slagelse, Vikingeborgen Trelleborg, den smukke by Søro med Sorø Kunstmuseum, Storebæltsbroen, Tissø med Naturpark Åmosen, Høng-Tølløsebanen, Trelleborg Golfklub Slagelse, Korsør Golfklub og de 3 middelaldergårde Søbygård, Kattrup og Selchausdal ligger alle sammen indenfor ½ kørsel fra jeres sommerhus i Drøsselbjerg. Fra strandengen skråner det lidt, når I skal ned til den smalle sandstrand, som har lidt småsten. Der er flere badebroer ved stranden og I skal gå de 50 trin ned af en trappe for at komme derned. Det kan være lidt besværligt for kørestolsbrugere og familier med barnevogn. I den sydlige del af området med sommerhuse ved Bildsø Strand er der lidt mere fladt ved stranden. Her kan I også gå ture i den lyse skov.

Naturen ved Drøsselbjerg på Sjælland

Mindestenene i Mullerup Mose, som ligger 3 km fra ferieområdet, indikerer stederne, hvor fund fra stenalderens jægere og fiskere ændrede Danmarks historie. Besøg halvøen Reersø med de stråtækte, hvidkalkede bindingsværksgårde fra 1700-tallet, en lille hyggelig fiskerihavn, Reersø Museum, en enestående natur med et rigt fugleliv samt de mange kunsthåndværkeres værksteder og udstillinger. Der er kun 13 km til Reersø. Drøsselbjerg er omgivet af halvøen Reersø i nordvest og øen Musholm i vest. Fra et område øst for Drøsselbjerg snor sig den smukke Tude Å gennem landskabet og helt ned til området ved Trelleborg, hvor den ender i Storebælt. Gå en tur ved Elseengen som ligger i et smukt skovområde syd for Sorø. Også Skiderenden er et smukt naturområde nord for Slagelse. Birkegårdens Haver, som ligger mellem Ruds Vedby og Dianalund er bestemt et besøg værd. Denne enestående have er en sand fryd for øjet. I området omkring Drøsselbjerg er der mange små moseområder med smukke søer og et pittoresk landskab. Solbjerg Råmose ligger ved Tude Å få km øst for byen Høng. Med sine kilometerlange kyster nord og syd for Kalundborg har området nogle af Danmarks bedste fiskevande. I kan også fiske fra molerne i Korsør havn. Desuden er der mulighed for havfiskeri i Storebælt med en fiskekutter fra Korsør.

Lej et privat sommerhus i Drøsselbjerg på Vestsjælland

Vores sommerhuse ved Drøsselbjerg ligger i et 500 meter bredt bælte bag den smalle sandstrand og strandengen. I den nordlige del af området skal man gå ned af en trappe for komme ned til stranden. Det er noget nemmere ved Bildsø Strand i sydenden af ferieområdet, hvor der er lidt mere fladt. Her ligger et sommerhus på åbne lyse sommerhusgrunde som for de flestes vedkommende er indhegnet med levende hegn. Her er det typiske sommerhus gennem de seneste år blevet renoveret og fremstår nu moderne og ofte energivenligt. De fleste private sommerhuse er indrettet med ejerens personlige præg og har møbler, nips, hårde hvidevarer. Vi ser også, at flere og flere sommerhuse bliver udstyret med moderne TV samt internet forbindelse. I kan også leje et sommerhus gennem sommerhusudlejning, som har brændeovn og legeredskaber for børn i haven. I Drøsselbjerg kan I holde en Miniferie eller booke ophold 1-4 uger i sommerhus gennem sommerhusudlejning.com. Hos sommerhusudlejning.com kan I leje et billigt almindeligt sommerhus hele året rundt. Hvis I vælger at leje et sommerhus til en 14 eller 21 dages Sparferie udenfor hovedsæsonen, kan I leje til en rigktig god pris. Mange steder i Danmark kan I gennem sommerhusudlejning.com leje et sommerhus som er velegnet til kørestolsbrugere. Her har et sommerhus således ingen dørtrin, brede døråbninger og handicaptoilet. Hvis I allerede er rejseklar, kan vi anbefale, at I ser på vores Last Minute Tilbud på sommerhusudlejning.com, hvor I har mulighed for at finde et billigt sommerhus, og det endda i luksus klassen.

Aktiviteter og attraktioner i Vestsjælland

Besøg Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse, kun 15 km syd for jeres sommerhus i Drøsselbjerg. Trelleborg er en 1000 år gammel vikingeborg. Et museum på stedet udstiller fund fra udgravninger som for eksempel værktøj, våben, dragter o.lign. samt nogle rekonstruktioner. Omkring Bjerge, som ligger få km nord for halvøen Reersø, findes flere jættestuer, bl.a. Regnarshøj ved Bjerge by og Rævehøj, hvorfra I har en pragtfuld udsigt over Storebælt. På østsiden af Tissø finder I hele 7 herregårde med smukke alléer, omgivet af marker og skove, deriblandt de 3 middelaldergårde Søbygård, Kattrup og Selchausdal. Mountainbikesporet på Kragerup Gods ved Ruds Vedby byder på udfordringer for de aktive blandt jer. Benyt jeres egen cykel eller lej en af de professionelle mountainbikes på Kragerup Gods. Prøv den indendørs gokartbane i Birkegården Haver ved Ruds Vedby. Den ligger i Tumlegården, hvilket er en indendørs legeplads. Der er en traktor gokartbane og en lille skubberbane for de helt små. I samme område er der også en Minigolfbane med 12 huller. Den ligger ved p-pladsen hvor I kan også spise jeres medbragte mad. Der er grill til rådighed. Det koster kun 10 kr. per person at benytte minigolfbanen. I Slagelse Svømmehal kan I hygge jer sammen med hele familien. Der er blandt andet et varmvands/babybassin, sauna samt vandrutsjebane og meget mere. Formidlingscenter Fugledegård ved Store Fuglede ligger lige ned til Danmarks 4. største sø Tissø. I hovedbygningen er der en udstilling om Naturpark Åmosen og området. Tag familien med i sommerhus i skønne Drøsselbjerg på Sjælland.