Sommerhusudlejning i det familievenlige ferieområde Højby Lyng på Sjælland
Området med private sommerhuse i Højby Lyng ligger få km syd for halvøen Sjællands Odde på Nordsjælland. Højby Lyng er omgivet af grønne lyngbakker, dejlig badestrand og et fredet naturområde med et rigt fugleliv. Her er I tæt på naturen, men samtidig finder I en del byer, en forlystelsespark, zoos og andre seværdigheder for hele familien inden for få kilometer fra ferieområdet. Området indbyder ligeledes til sejlture, golf, fisketure og andre aktiviteter i naturen. De enkelte sommerhuse i Højby Lyng ligger ved kysten, ca. 4 kilometer vest for landsbyen Højby, hvor I kan købe dagligvarer til jeres ophold i sommerhus og besøge en kirke med meget fine kalkmalerier. Tæt ved Højby ligger handelsbyen Nykøbing Sjælland, som byder på en del spisesteder, caféer, shopping og kultur. Ved Højby Lyng ligger det 500 meter brede vådområde Korevlerne foran kysten. I skal derfor gå ca. 1 km mod nord til Gudmindrup Strandvej, hvor I kan nyde solen og havet på en dejlig sandstrand. Der kan I også parkere jeres bil. Hvis I går 800 meter mod syd kommer I til en sti, der fører jer gennem vådområdet til stranden. Odsherred er kendt for sommerhusudlejning, og flere aktører opererer fra området.
Naturen omkring Højby Lyng i Odsherred
Ferieområdet er omgivet af Sommerhus området Ellinge Lyng og Jyderup Skov i syd og Ellinge Indhegning samt Annebjerg Skov i øst. Mod vest ligger vådområdet Korevlerne Højby Lyng med strandområdet og i nordlig retning ligger Sjællands Odde. I den smukke natur tæt ved vandet og i nærheden af Hundested, ligger den økologiske landsby Dyssekilde. Her bor ca. 200 beboere i selvbyggede huse, rækkehuse samt eksperimentelle huse, som blev bygget af genbrugsmaterialer. Her kan I måske hente noget inspiration. På Skansen ved Spodsbjerg, i nærheden af Hundested, finder I rester af et skanseanlæg fra 1807 som sammen med andre skanser langs Isefjorden blev opført som et led i kaperkrigene mod England. I Grønligen Grusgrav ved Frederikssund er der blevet opstillet motions- og legeredskaber samt borde og bænke i den tidligere grusgrav, som I frit kan benytte jer af. En god plads til vandreture med picknick. Grusgraven indgår i et stisystem i Sillebro Ådal. I kan hente inspiration til jeres have, når I kommer til Arboretet ved Hørsholm, som er en naturskøn park med over 2000 buskearter og træer fra de tempererede områder på jorden. Der er fri adgang til Arboretet dagligt fra kl. 7.30 til solnedgang. I kan også sejle med kano på kanalen fra Roskilde Fjord til Arresø. Kanoerne kan lejes på Frederiksværk Camping.
Sommerhusudlejning Højby Lyng i Odsherred
Odsherred byder på såvel luksus sommerhuse som billige sommerhuse, men er mest kendt for de almindelige sommerhuse til 1 familie. De private sommerhuse ved Højby Lyng ligger i et plantageområde mellem Ellinge Indhegning og Korevlerne foran kysten, omgivet af træer som både giver skygge og læ mod vestenvinden. Fra de bageste sommerhuse er der ca. 1400 meter til stranden. Det er en dejlig gåtur gennem det smukke plantageområde. Her i Højby Lyng har I den fordel, at bo midt i naturområdet og I har den frihed selv at kunne tilrettelægge jeres ferie lige som det passer jer. Her er det jer der bestemmer, hvornår I sover og hvornår I står op, og selvom de fleste private sommerhuse er indrettet med ejerens personlige ting, så er der alt i moderne bekvemmeligheder. De rolige og fredelige omgivelser syd for Sjællands Odde indbyder til en afslappende ferie i privat sommerhus. Her ved Højby Lyng bor de fleste feriegæster i private sommerhuse, hvor mange udlejes gennem sommerhusudlejning.com til billige priser. Hvis I har mulighed for at rejse med kort varsel, kan I se vores Last Minute Tilbud på hjemmesiden, og har derved en chance for at leje et mere luksuriøst sommerhus til billige penge.
Aktiviteter og attraktioner
Troldhøj Jættestue ved Højby er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer med to kamre. Jættestuen er 4,5 m høj, 26 m i diameter og var engang et gravkammer for 98 mennesker. Udstilling fra udgravningen kan I se på det nærliggende Stenstrup Museum, som ligger 5 km fra jeres sommerhus i Højby Lyng. Lumsås Mølle, nær Sjællands Odde, er et arbejdende møllemuseum, hvor melet bliver malet på gammeldags maner. Oplev de imponerende konstruktioner, det smukke interiør, de hvide møllevinger og køb økologisk mel med hjem. Besøg også Odsherred Zoo ved Asnæs, hvor I kan gå rundt mellem dyrene og opleve dem på nært hold. Der er kun sikkerhedshegn, hvor det er absolut nødvendigt. Se dyrene blive fodret og oplev en spændende falkoneropvisning. Der er kun 10 minutters kørsel til Odsherred Zoo. Sommerland Sjælland ved Nørre Asmindrup er det absolutte højdepunkt for de fleste børn. Forlystelsesparken byder på mere end 60 aktiviteter for hele familien, som for eksempel en hyggelig kanotur, en vild tur i rutschebanen eller en tur i Sjællands største vandland. Besøg De Underlige Fisk, som er et lille men spændende galleri og kunsthåndværkerbutik på Hundested Havn. Der er et stort og flot udvalg af smykker og keramik. Lej et privat sommerhus i Odsherred, og nyd skønne Højby Lyng.