Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Asserbo

Sommerhus i Asserbo ved den charmerende nordsjællandske kyst

Asserbo ligger mellem Kattegats fristende kystområder med Tisvilde Hegn og Arresø, der er Danmarks største sø. Asserbo ligger kun få km fra stranden ved Liseleje og lige ned til Arresø. Fra Asserbo centrum er der kun 1,5 km til centrum af Liseleje. Der er dagligvarebutikker i en radius af få km, hvor I kan købe ind til jeres private sommerhus i Asserbo. Ønsker I en shoppingtur i byen, så ligger handelsbyen Frederiksværk kun ca. 6 km derfra. Frederiksværk har et aktivt forretningsliv med gode specialforretninger, talrige restauranter og mange andre gode tilbud for turister. I Nordsjælland er der en del udflugtsmuligheder til de mange spændende byer, slotte, museer, oldtidsminder, hyggelige havnemiljøer, søer og store skovområder. Stranden ved Liseleje er en god sandstrand med høfder. På stranden kan I køre med bilen i den vestlige del. Badeforholdene er gode og velegnet til familier med børn. Her kan I nyde en badeferie med drageflyvning, sandslottebyggeri, boldspil og badning i de blå bølger. I Asserbo har I mulighed for at kombinere en badeferie med en byferie og udflugter til de mange aktiviteter og seværdigheder i Nordsjælland. Derfor er sommerhusudlejning i Asserbo attraktivt for såvel familier som for par uden børn.

Naturen i Asserbo på Sjælland

Området med private sommerhuse i Asserbo er omgivet af skovområdet Tisvilde Hegn i nord og Arresø i vest. Mod syd ligger Asserbo Golfklub og handelsbyen Frederiksværk. I vestlig retning ligger feriebyen Liseleje og en del sommerhusområder hele vejen til Hundested. De enkelte sommerhuse har en god beliggenhed i det lyse skovområde syd for Tisvilde Hegn. Tag en tur til Rusland som er et 260 hektar stort og fredet hedelandskab ved Dronningmølle. Området er bevokset med lyng, enebær og spredte fyrretræer. Gå på en 4 km lang og meget smuk vandretur i det åbne land ved Melby, hvor I desuden møder 5 broncealderhøje. I Nordsjælland er I aldrig langt fra kysten. Nyd floraen og faunaen ved mere en 400 km kyststrækninger. Når I holder ferie i sommerhus i Asserbo, skal I prøve Fjordstien, som er en cykel- og vandrerute langs Roskilde Fjord og Isefjord, hvor I oplever fjordlandskabets liv, natur og historie.

Private sommerhuse i Asserbo på Nordsjælland

Vores sommerhuse ved Asserbo ligger godt beskyttet i det sydlige skovområde Tisvilde Hegn ca. 3 - 4 km fra Kattegat mellem Liseleje og tæt ved Danmarks største sø Arresø. Det er et grønt område, hvor de mange træer på sommerhusgrundene giver læ for solen og vinden. De fleste sommerhuse i Asserbo er bygget i træ, men der er også mange moderne og luksuriøse sommerhuse, som blev bygget af mursten. I Asserbo er der sommerhuse i alle størrelser, beliggenheder og prislejer. I kan leje et almindeligt sommerhus til hele familien til en billig pris hos sommerhusudlejning.com. Hvis I lejer et sommerhus for flere uger udenfor højsæsonen, kan I hos sommerhusudlejning.com opnå gode rabatter. Er I rejseklar, så kan I gennem vores Last Minute Tilbud finde et luksus sommerhus med spa til en billig lejepris. Mange hundeejere benytter sig af sommerhusudlejning for at holde ferie i sommerhus i Asserbo med deres hund. Uden for højsæsonen må hunde løbe frit på strandene i Danmark med deres ejer. Vi kan også anbefale naboområdet Tisvildeleje, hvor I kan leje flotte, moderniserede luksus sommerhuse.

Aktiviteter og attraktioner

Besøg Asserbo Slotsruin som blev bygget af munke i det 12. århundrede. Slottet sandede til og blev først igen gravet fri af Frederik VII i 1849. Helsinge er en aktiv og hyggelig handelsby med seværdigheder, museer, gågade, springvand, caféer, butikker og spisesteder. Besøg også Søborg Slotsruin som blev opført i 1100-tallet af Ærkebiskop Eskild. Det er et fæstningsanlæg med ringmur og voldgrav. Tag på udflugt til det gamle fiskerleje Gilleleje med dens gamle bydel, de små fiskerhuse og den hyggelige, stemningsfyldte havn. Fra jeres sommerhus i Asserbo tager det med bilen kun 30 minutter at køre til Gilleleje. På Rudolf Tegners Museum ved Dronningmølle er billedhuggeren Tegners skulpturer af gips og marmor udstillet. Det smukke parkanlæg Rusland blev også anlagt af Rudolf Tegner. I Knud Rasmussens Hus i Hundested befinder sig en Mindestue hvor polarforskeren hvor han arbejdede mellem sine mange og lange ekspeditioner. Fra huset er der en fantastisk udsigt over Kattegat. På Valdemar Poulsens Høj ved Hundested opfandt Valdemar Poulsen i 1898 den første magnetiske lydoptager. Desuden opfandt han i 1903 lysbuesenderen til radiotelefonien. Historien om Selsø Slot, i nærheden af Skibby, går helt tilbage til Absalons tid i 1170. Det nuværende slotsanlæg blev opført i 1576 i renæssance-stil. Senere i 1734 blev slottet igen ombygget, og denne gang til barok-stilen. Besøg det charmerende Nordsjælland, og lej privat sommerhus i Asserbo.