Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Melby

Melby er beliggende på Nordsjælland, omgivet af hav, sø, dejlig natur, feriebyer og en af Danmarks bedste golfbaner.

En kilometerlang sandstrand, Danmarks største sø 'Arresø' samt den attraktive Asserbo Golfklub omgiver ferieområdet Melby. Melby ligger ca. 4 km fra feriebyen Liseleje, hvor I finder hyggelige butikker, indbydende iscaféer og flere gode restauranter, og 9 km fra færgebyen Hundested.
Når I holder ferie i Melby kan I bade, fiske, spille golf, vandre, cykle og opholde jer i den skønne natur, eller besøge nogle af Sjællands mange byer og spændende seværdigheder.
Den nærmeste større by er Frederiksværk, som ligger ca. 6 km fra Melby, og her finder I butikker, spisesteder, aktivitetsmuligheder, gallerier og seværdigheder for hele familien.

- Melby

Omkring Melby finder I ikke mindre en 5 broncealderhøje.
Asserbo Slot blev bygget af munke i det 12. århundrede, men sandede til i det 16. århundrede, og i dag kan I ved slotsruinen stadig se spor af slottet og voldgravene i den skønne natur (3 km).
På den gamle brandstation 'Frederiksværk Brandværnsmuseum' kan I opleve håndtrukne, hestetrukne og motoriserede brandsprøjter (6 km).
Frederiksværk Bymuseum indeholder en arkæologisk samling samt en udstilling om datidens industri, håndværk og handel. Oplev bl.a. en autentisk købmandsbutik fra starten af 1900-tallet.
GeoArt Krystalmuseum & Kunsthus indeholder bl.a. danske strandsten, kugle- og planslebne sten samt mineraler fra hele verden.
Krudtværksmuseet er et kombineret egnshistorisk museum og frilandsmuseum. Her finder I en arbejdende vandmølle og flere originale værksteder.
Helsinge er en aktiv og hyggelig handelsby med seværdigheder, museer, gågade, springvand, butikker og spisesteder (16 km).