Over Dråby Strand ligger ved Isefjord, tæt ved skønne strande og vikingebyen Frederikssund.
Ferieområdet Over Dråby Strand ligger på tangen Hornsherred og er mod vest omgivet af Isefjord og mod øst af Roskilde Fjord. Sommerhusområdet ligger kun få hundrede meter fra Isefjord. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området. Ønsker I et større udvalg, kan I besøge byerne Jægerspris (6 km), der byder på interessante seværdigheder som f.eks. sit slot, og Frederikssund (10 km), den hyggelige handelsby ved Roskilde Fjord, der besnærer med sine mange vikingeattraktioner.
- Over Dråby Strand
I den botaniske have Gerlevparken kan I beundre mere end 5000 planter (5 km).
Jægerspris Mølle er stadig i funktion, og i sommerperioden kan I købe friskmalet mel her (5 km).
Jægerspris Slot blev bygget i Middelalderen, og her kan I bl.a. opleve et mindested, udstillinger og en smuk slotspark (6 km).
Frederikssund er en hyggelig handelsby ved fjorden med gågade, forretninger og gode restauranter, men byen er også hjemby for vikingerne, og derfor bliver der her i sommerperioden opført vikingespil (10 km).
Besøg også J.F. Willumsens Museum i Frederikssund, som udelukkende udstiller værker af J.F. Willumsen. Samlingen omfatter bl.a. malerier, tegninger, grafik, keramik, skulpturer og fotografier.
Ved Skibby kan I besøge renæssanceslottet Selsø Slot med bl.a. landets fornemste riddersal samt et fangehul (12 km).