Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Napstjært

Lej sommerhus i Napstjært med de hvide og meget børnevenlige sandstrande

Det rolige og hyggelige område ved Napstjært, syd for Ålbæk i Nordøstjylland, er kendt for sine dejlige, hvide og meget børnevenlige sandstrande. Området med private sommerhuse i Napstjært har en god beliggenhed i forhold til større byer, dejlige naturområder, aktivitetsmuligheder og seværdigheder for hele familien. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i nærheden, men blandt de spændende specialforretninger og spisesteder som I finder i Frederikshavn, 18 km mod syd og Skagen, 23 km mod nord, har I gode indkøbs- og shoppingmuligheder. Her finder I også museer, butikker, restauranter, caféer og andre seværdigheder. Den hyggelige fiskerby Ålbæk, som ligger 3 km nord for Napstjært, har et charmerende og hyggelige havnemiljø, som hvert år tiltrækker mange lystsejlere. Napstjært hat en god og kilometerlang badestrand, som ligger mellem det rolige Kattegat og de lave klitter. Hvis I gerne vil holde en badeferie i sommerhus i rolige og afslappende omgivelser, med en fin badestrand, så er Napstjært lige det rigtige område.

Naturen omkring Napstjært i Nordjylland

En af de vigtigste attraktioner i Nordjylland er naturen. Nordjylland er så heldig at kunne tilbyde sine feriegæster mange forskellige naturoplevelser. Der er Vejlerne som er Nordeuropas største vådområde for svømme- og vadefugle. Så er der Limfjordens blide bakker og det smukke, fredelige sølandskab. I kan også nyde de uopdyrkede hedearealer og naturområdet Jyske Ås i det centrale Nordjylland. Endelig er der de rolige og børnevenlige kyster ud mod Kattegat. Ferieområdet med sommerhuse i Napstjært er omgivet af Kattegat med Ålbæk bugt i øst og Ålbæk Klitplantage i nord. Mod vest ligger Måstrup Mose og i sydlig retning ligger Kragskov Hede. Fra naturens side har Nordjylland en placering som gør, at I specielt hér kan opleve store kontraster rent vejrmæssigt. Selv om de enorme forårs- og efterårsstorme ofte tager en bid af naturen, kan I ved Jammerbugtens kyst opleve meterhøje bølger og mærke sandet piske i ansigtet. Her på østsiden af Nordjylland kan I som modsætning til vestsiden nyde de fredelige og børnevenlige sandstrande ved Kattegat med den lave vandstand. I baglandet er de smukke moseområder med et rigt dyre- og planteliv med til at præge det maleriske landskab.

Sommerhus i hyggelige Napstjært i Nordjylland

I Napstjært ligger det 500 meter brede område med sommerhuse bag den fine sandstrand, klitterne og strandengene. Fra de bagerste sommerhuse tager det kun 10 minutter at gå turen til den børnevenlige badestrand, hvor det Blå Flag vejer. På stranden står et bad i de lave bølger, solbadning, boldspil og sandslottebyggeri på programmet. Mange turister fra Norge, Sverige og Danmark vælger sommerhusudlejning, fordi man har den frihed selv at kunne tilrettelægge sit ophold i privat feriebolig, mens naturen venter udenfor. I kan vælge en Miniferie, 1 uge eller en 2-ugers Sparferie. Specielt udenfor skolernes ferie, kan I ofte opnå gode rabatter, når I booker gennem sommerhusudlejning.com. Gennem de seneste 10 år, er mange private sommerhuse i Nordjylland blevet renoveret og moderniseret. Derfor står et sommerhus i dag ofte med moderne inventar, veludstyret køkken, og gode sengeforhold. I er meget velkomne til at tage jeres hund med på ferie i sommerhus. Gennem sommerhusudlejning.com kan I til en billig pris leje et privat sommerhus, som enten har en lukket terrasse eller en lukket have. Er I rejseklar? Så kan I også finde et luksus sommerhus med spa og sauna om sommeren til en billig lejepris, hvis I ser på vores Last Minute tilbud.

Oplevelser omkring Napstært og øvrige Nordjylland

Dyreparken Farm Fun ligger kun få km nord for jeres sommerhus i Napstjært. Her finder i mere end 20 forskellige klappe- og kæledyr samt en stor legeplads til børnene. Ørnereservatet i Tuen ved Tversted ligger i naturskønne omgivelser, ca. 11 km vest for Napstjært. Kom helt tæt på nogle af verdens største ørnearter og se dem blive fodret i luften. I de lokale gallerier og keramiske værksteder, kan I se udstillinger af f.eks. keramik, glas, malerier og grafik. På Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, kommer du og din familie ud på en spændende oplevelse. Kom og oplev hvad der gemmer sig under Nordsøens vandoverflade og på havets bund. I år indvies den ny udendørs attraktion på Oceanarium, en 5D actionoplevelse for hele familien. Smag på en af naturens dejlige skatte. På Læsø Saltsyderi syder man salt hele året. Sydehytterne på stedet er rekonstruktioner og bygget med inspiration fra udgravninger af de oprindelige sydehytter. Har I lyst til at syde jeres eget salt i åbne jernpander, så besøg Læsø Saltsyderi, som kan nås med en færge fra Frederikshavn. Når I er på de kanter, kan vi anbefale, at besøge Skagen, hvor der bydes på naturoplevelser, havnestemning og kulturoplevelser. Havnebyen Frederikshavn, med museer og mange butikker, ligger kun ½ times kørsel syd for jeres sommerhus i Napstjært.