Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Lyngså

Lyngså byder på en rolig og afslappende ferie i sommerhus ved Kattegat

I Nordjylland syd for Frederikshavn ligger landsbyen Lyngså mellem klitter, hedelandskab og moræner fra istiden. Den rolige og lavvandede kyst er kendetegnende for den børnevenlige Lyngså Strand, og derfor ideel til sommerhusudlejning. Her ved stranden vejer det Blå Flag. Når I går en tur langs Lyngså Strand har I gode muligheder for at finde rav. Der er kun få kilometer til handelsbyen Sæby, hvor der er gode indkøbsmuligheder med supermarkeder og mange butikker og specialforretninger. Hvis I gerne vil gå på shoppingtur, så kan I gøre det i havnebyen Frederikshavn, hvor der er en gågade med mange spændende butikker, restauranter og caféer. Byerne Skagen, Aalborg og Hirtshals ligger mellem 30 og 45 minutters kørsel fra jeres private sommerhus i Lyngså. I storbyen Aalborg er der en del museer som for eksempel Marinemuseet, der ligger kun få hundrede meter øst for jernbanebroen. Der er også flere gågader med mange butikker og caféer. I Aalborg Syd er der et stort indkøbscenter og andre store forretninger.

Naturen i Lyngså i Nordjylland

Ved Lyngså og omegn kan I opleve en meget afvekslende natur. Her er der gamle nåleskove, åbne bakkelandskaber, marker og gode badestrande med klitter. I Søbygård Skov er der markerede vandreruter som fører jer gennen kløfter og enge med et rigt fugleliv. Mellem Dronninglund og Østervrå ligger højderyggen Jyske Ås, som er et naturreservat med stejle bakker, uberørt bevoksning og rester af urskov. Under jeres ophold i sommerhus ved Lyngså skal I sammen med børnene besøge Lille Vildmosecentret og opleve en spændende dag med guidede ture gennem mosen, svampeture, en tur med tørvetoget og et besøg hos vildsvinene. Professorens Plantage ligger mellem Sæby og Lyngså. Det er en klithede med fyrretræer, lyng og enebærbuske. Den Botaniske Have i Bangsbo, som ligger i sydenden af Frederikshavn, er en fredens oase med en rig flora og fauna. Overalt i Nordjylland er der gode markerede vandre- og cykelstier i skovområder og plantager.

Ferieboliger og sommerhusudlejning

I Lyngså ligger området med private sommerhuse lige bag klitterne. Et sommerhus i Lyngså danner grundlag for en rolig og afslappende ferie og en basis for udflugter til de mange attraktioner i Nordjylland. Også her er der sommerhuse for enhver smag og i alle prisklasser, og det er nemt at finde et billigt sommerhus. Alle sommerhuse er møbleret og i køkkenet er der det nødvendige køkkengrej samt service og bestik. En del luksus sommerhuse er udstyret med spa og sauna. I kan også leje et privat luksus sommerhus med pool. Som regel ligger vores sommerhuse i gåafstand til stranden, hvilket ofte også gælder selv de helt billige sommerhuse. Mange feriegæster der bor i privat sommerhus med deres hund, nyder at gå ture på stranden ved Lyngså med deres bedste ven.

Aktiviteter og attraktioner i Nordjylland

Lystfiskeri, surfing, sejlads, dykning og golf er nogle af de mange aktivitetesmuligheder i området omkring Lyngså. Hvis I gerne vil spille golf, kan I besøge Sæby Golfklub som ligger ved siden af Herregården Sæbygaard kun 1 km vest for Sæby. Besøg den smukke by Sæby som ligger få kilometer nord for Lyngså. De mange velbevarede gule og røde bindingsværkshuse giver den besøgende en god indsigt i danskernes byliv i det 18. og 19. århundrede. Nordjylland har også mange minder fra fortiden som for eksempel kældere fra den keltiske istid ved Frederikshavn. I kan besigtige velbevarede oldtidsgrave ved Hurup, Frederikshavn og Suldrup. Feriebyen Skagen er kendt for sine malere fra den Danske Guldalder. I Skagen bliver mange af de gule Skagenshuse lejet ud som sommerhuse og ferielejligheder gennem sommerhusudlejning.com. Tag en tur med børnene til Fårup Sommerland & Aquapark ved Blokhus og oplev en spændende dag med 50 forskellige forlystelser i en af verdens bedste forlystelsesparker. I Nordjylland er der mange gallerier og kunsthåndværksteder af glasblæsere, billedkunstnere, pottemagere og keramikere. Gå på en tidsrejse og oplev den danske middelalder på det velbevarede Børglum Kloster fra det 12. århundrede, Dronninglund Slot ved Dronninglund, Gl. Vrå Slot i Tylstrup, Voergård Slot med et flot parkanlæg og voldgrav samt Herregården og Museum Sæbygaard i Sæby der også er et besøg værd. Vælg sommerhusudlejning i Lyngså, og få en afslappende ferie i sommerhus.