Ålbæk har sommerhusudlejning, masser af natur og rigtig gode udflugtsmuligheder
De der holder ferie i privat sommerhus i Ålbæk, søger oplevelser i naturen og gode udflugtsmuligheder. Det lille fiskerleje med lystbådehavn ligger ved Kattegat, hvor der er mange flotte badestrande. Den kilometerlange strand hvor det Blå Flag vejer starter lige ved siden af Ålbæk Havn. Badestranden ligger i en bugt med roligt og lavt vand. Det gør stranden til en af de mest børnevenlige strande ved den jyske østkyst og et meget besøgt område for familier med små børn der bor i privat sommerhus. Gode parkeringsmuligheder og en lang rampe gør det lettere for familier med barnevogn og handicappede med kørestol at komme ned til vandet. Centrum af Ålbæk er den gamle Ålbæk Kro hvor man spiser god dansk mad. Den populære ferieby Skagen ligger kun få kilometer mod nord. Der er der gode indkøbsmuligheder og mange muligheder for historiske og kulturelle oplevelser i Skagen. Der er også gode indkøbsmuligheder i havnebyen Frederikshavn hvor man kan shoppe på gågaden eller købe ind til feien i sommerhus. Ålbæk har en hyggelig havnestemning som hvert år lokker mange lystsejlere her til. Hver dag kan I købe frisk fanget fisk.
Naturen ved Ålbæk
Vest for byen Ålbæk ligger skovområdet Ålbæk Klitplantage med flere markerede vandrestier, der fører jer gennem den smukke natur. Strandengene ved Elling Å gemmer på mange fuglearter som I kan observere fra et fugletårn. Besøg vandreklitten Råbjerg Mile, som med sine 40 meter i højden er en af de største af sin art i Europa. Vandreklitten står under naturbeskyttelse og den flytter sig hvert år 15 meter mod nordøst. På sydvestsiden efterlader vandreklitten sig en sandørken og et stenplateau. Ligesom ved de fleste strande ved de jyske kyster vejer også her det Blå Flag, som garant for rent vand. Badestranden ved Ålbæk er bilfri.
Sommerhuse og sommerhusudlejning
Fra centrum i Ålbæk fører mange små stier til området med sommerhuse. Mange private sommerhuse her i Ålbæk bliver udlejet gennem sommerhusudlejning.com. Området med sommerhuse ligger som en stribe langs stranden. Derfor ligger de fleste sommerhuse i gåafstand til stranden. Ofte er vores sommerhuse med stråtag eller græs, således at husene falder godt ind i naturen. Sommerhusudlejning er vigtigt for området, og der tilbydes sommerhuse i alle mulige størrelser. Mange sommerhuse er billige standard sommerhuse men der er også luksus sommerhuse med swimmingpool, spa og internet.
Aktiviteter og attraktioner
Byen Ålbæk har et glasblæseri og et keramikværksted som er et besøg værd. I området er der mange gallerier som sælger og udstiller malerier, glaskunst, keramik og grafisk kunst. Tag en tur til Ørnereservatet som ligger i landsbyen Tuen ved Tversted kun 11 km fra Ålbæk. Oplev når falke og havørne bliver fodret i luften. Har I nogensinde set en kirke som er oval og som har et tag der ligner en saddel? Så skal i besigtige Strandby Kirke. Ikke langt fra Ålbæk ligger 3 af de mest kendte seværdigheder i Danmark. Det er den Tilsandede Kirke hvor kun kirketårnet er tilbage og resten blev offer for sandflugten. Vandreklitten Råbjerg Mile som minder mest om en ørken. Og så er der Grenen som er det nordligste punkt i Danmark. Fra parkeringspladsen tager det ca. ½ time at gå til Grenen. Man går gennem klitterne, forbi bunkeranlæg fra 2. Verdenskrig og det sidste stykke langs stranden. Det er meget farligt at bade derude på grund af den stærke strøm langs kysten. Hvis man ikke er så godt gående kan man også tage traktorvognen Sandormen fra parkeringspladsen til Grenens spids. Her kan i samtidigt stå i Kattegat og Skagerak. Man kan tydeligt se hvor de to have støder sammen. Dyreparken Farm Fun ved Ålbæk er en stor oplevelse for de små. Her er der mange husdyr, emuer, lamaer og et legeland. Mange feriegæster bor i privat sommerhus i Ålbæk som et udgangspunkt for udflugter til Skagen og de mange seværdigheder i Vendsyssel.