Når I holder ferie i Mørkholt ved Vejle Fjord, er I tæt på skov, strand og større byer.
Ferieområdet Mørkholt er beliggende på sydsiden af Vejle Fjord, ca. 13 km fra Fredericia og 15 km fra Vejle. Fra flere af sommerhusene i Mørkholt kan I nyde en skøn udsigt over Vejle Fjord. I dette naturskønne område kan I bade ved den dejlige, børnevenlige strand, vandre i den smukke natur eller cykle langs Østkystruten, som går lige gennem området. Golfspillere og lystfiskere finder også gode betingelser her. I kan købe dagligvarer i området eller tage til Fredericia og Vejle for at shoppe, besøge seværdigheder og spise på restaurant.
- Mørkholt
I Skærup Zoo ved Børkop kan I opleve flere end 100 forskellige dyr – lige fra søde dyrebørn til farlige rovdyr. Børnene kan prøve at fordre og klappe dyrene eller boltre sig på den hyggelige legeplads (8 km).
Ved Børkop ligger også den fredede Børkop Vandmølle, omgivet af idyllisk natur. Vandmøllen er stadig i drift nogle timer om ugen, og I kan købe friskmalet mel og gryn her.