Ferie i sommerhus i den hyggelige havneby Fynshav i Syddanmark
Lange, hvide strande, det Blå Flag for rent vand og en idyllisk natur, er det I møder, når I kommer til Fynshav ved Jyllands Sydøstkyst. Fynshav er det perfekte sted for en ferie i privat sommerhus, for området byder på lidt af hvert samt den Danske gæstfrihed. Fra Fynshav, som ligger på Als og kun 18 km øst for Sønderborg, fører en færgeforbindelse til Bøjden på Fyn. Byen er præget af sommerhusudlejning og feriegæster. Her kan I købe ind til jeres ophold i sommerhus i byens butikker, men i Sønderborg er der både indkøbs- og shoppingmuligheder i de mange butikker og supermarkeder på gågaden og i resten af byen. Nord for havnen er der en dejlig bred sandstrand med gode parkeringsmuligheder ved Færgevej. Her er der gode bademuligheder for familier med børn, på grund af det lave vand ved kysten med sandbund. Også syd for lystbådehavnen er der en fin lille sandstrand. I Fynshav er der 2 campingpladser, Naldmose Camping og Lillebælt Camping, hvor der også er lidt indkøbsmuligheder.
Dejlig natur omkring Fynshav ved Lillebælt
Naturen i området omkring Fynshav er afvekslende og idyllisk. Den indbyder til talrige aktivitetsmuligheder og besøg af mange seværdigheder. Klimaet ved Fynshav på ferieøen Als er mildt, og tillader derfor væksten af nogle eksotiske planter, som ikke findes andre steder i Danmark. Nord for de enkelte sommerhuse ligger det flotte og kilometerlange skovområde Nørreskov og mod syd ligger Oleskobbel og Frydensholm. Her er der gode muligheder for vandreture eller cykelture, hvor I kan udforske de smukke naturområder omkring feriestedet. I østlig retning ligger det Sydfynske Øhav med øerne Lyø og Avernakø. Mod vest befinder sig Ketting Nor og Augustenborg Fjord. Synet af de smukke hvide sejlbåde og det mørkeblå hav i det Syddanske er både om foråeret, sommeren og efteråret en flot oplevelse. Kysterne omkring Fynshav er kendt for deres fine og rene sandstrande, og derfor meget populære hos feriegæsterne med børn, som kommer fra Danmark, Tyskland, Norge og Holland. Strandene er som en stor legeplads ude i naturen, hvor I kan glemme hverdagen. Her finder I afslappende forhold, hvor I kan nyde et bad i lillebælts klare vand, en tur på surfbrættet, solbadning, boldspil, beach volley og meget andet. Efter en lang dag ved stranden venter jeres sommerhus, hvor I om aftenen kan nyde maden på grillen og stilheden i området. Det er en smuk afslutning på en oplevelsesrig feriedag.
Privat sommerhus ved Fynshav i Sønderjylland
En ferie i privat sommerhus ved Fynshav på ferieøen Als er det perfekte sted for dem der gerne selv vil tilrettelægge deres ferieophold. I privat sommerhus har I hurtig adgang til naturen, de maleriske strandområder med strandenge og det krystalklare hav. I Fynshav møder I et stort udvalg af sommerhuse i forskellige størrelser, byggestil og prisklasse, som er indrettet efter ejerens smag med møbler, hårde hvidevarer og dekorationer. En del sommerhuse er gennem de seneste år blevet renoveret og moderniseret. Derfor er et sommerhus i dag ofte energivenligt og ser indbydende ud. Ofte er der moderne udstyr som internet, fladskærms-tv og DVD til børnene. Om I vælger en Miniferie eller et ugeophold i sommerhus, så kan I hos sommerhusudlejning.com finde et billigt sommerhus til hele familien, og det hele året rundt. I kan også vælge en 2-ugers Sparferie udenfor sæsonen, hvor I kan finde billige sommerhuse. Hvis I allerede har pakket kufferten, kan vi anbefale jer at se vores Last Minute Tilbud, hvor I kan finde et luksus sommerhus med f.eks. spa til få penge. Hvis I gerne vil tage jeres hund med på ferie, kan I hos sommerhusudlejning.com leje et sommerhus med en lukket terrasse eller en indhegnet have.
Aktiviteter i Sydøstjylland
En ferie i sommerhus ved Fynshav på ferieøen Als er aldrig kedeligt, for der sker en hel del i området. I området omkring Fynshav er der mange spændende aktiviteter for hele familien, som I kan opleve til rimelige priser. De flotte, rene badestrande med det Blå Flag, den friske havluft, og en gokart bane, som befinder sig kun 3 km fra jeres sommerhus, er kun en lille del af de muligheder der er i området. Den charmerende by Sønderborg, som har et stort tilbud af aktiviteter, ligger kun 20 minutters kørsel fra Fynshav. Dér kan I nyde en shoppingtur på gågaden eller besøge det spændende Sønderborg Slot. Gå indenfor slottet, som er fra 1200-tallet og se riddersalen, fangehullet, slotskøkkenet, bageriet, tårnet og forrådskælderen. På slottets anden sal kan I desuden se de kulturhistoriske samlinger som udstiller både dragter, keramik, sølv og gamle værksteder. Under jeres ophold i sommerhus ved Fynshav på Als skal I også opleve Ringridning i Sønderborg, som bliver afholdt hvert år i juli. Det er en stor oplevelse for hele familien. Oplev den Syddanske atmosfære og gæstfrihed når I besøge en restaurant eller café i byen, hvor I kan nyde kulinariske specialiteter. Under jeres ophold i sommerhus på øen Als kan vi anbefale at tage børnene med til Danfoss Universe i Nordborg, som er et spændende oplevelsescenter der giver jer og børnene et indblik i naturens kræfter, dagligdagens teknologi og videnskabens særprægede verden. Overalt på Als vil I om sommeren kunne nyde det milde klima og duften af de mange eksotiske planter på øen. Golfere kan besøge Skjoldnæs Golfklub, som ligger i nærheden af Mommark. Et besøg i Papirmuseets By i Gråsten er gratis, og det samme gælder Haderslev Dyrehave. Se et stykke Danmarkshistorie og besøg det historiske sted Dybbøl Mølle fra 1744, som var i 1864 skueplads for den sidste krig i Danmark. Der venter jer en masse oplevelser, når I vælger sommerhus i Fynshav.