Høruphav ligger på den skønne ø Als - tæt ved fuglereservatet Trillen.
Såvel den uberørte natur med skønne badestrande og store skovområder som den hyggelige atmosfære gør Als til et attraktivt ferieområde. Sommerhusområdet ligger i det sydlige område af øen, tæt ved fuglereservatet Trillen, fiskerbyen Høruphav (3 km) og byen Sønderborg (6 km) med den usædvanligt smukke beliggenhed. Dagligvarer kan I købe i området.
- Høruphav
Høruphav (3 km) er et lille, hyggeligt fiskerleje med bådehavn. Nyd de forskellige indtryk eller følg en vandresti ud i naturområdet Trillen, hvor I fra et udsigtstårn kan betragte fuglelivet. Glaspusteriet Dansk Glaskunst i Høruphav er også et besøg værd. Oplev butikken og værkstedet, hvor der kun bruges sand, soda, kalk og godkendte farve- og råstoffer. Dansk Glaskunst er det eneste glaspusteri i Nordeuropa, som indarbejder sten i massivt, håndlavet glas.
Besøg byen Sønderborg (6 km) med den smukke havnefront, de historiske bygninger, de gode indkøbsmuligheder og slottet, hvor I kan beundre samlinger fra Middelalderen og frem til nutiden.
I Danfoss Museum og Teknorama, som ligger direkte ved siden af Danfoss fabrikken i Nordborg (28 km) kan I opleve et industrieventyr fra nutiden - og fremtiden.