Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Sandvig

Sandvig er et lille fiskerleje på nordspidsen af Bornholm

Den hyggelige by Sandvig ligger lige nord for Allinge, og er et blandt flere områder på Bornholm med sommerhusudlejning. Den er smukt beliggende i Sandvigbugten tæt ved Bornholms top og præget af gamle, velholdte bindingsværkshuse, stengærder og en stemningsfuld, lille havn. Her finder I mange små gallerier, en dejlig strandpromenade og en næsten sydlandsk atmosfære. I Sandvig er der noget for enhver, uanset om I ønsker at bade, fiske, slappe af, få kulturelle oplevelser eller udforske den alsidige natur med de spektakulære klippekyster. Snoede veje fører jer op til Hammerodde Fyr, hvorfra I ved klart vejr kan se den svenske kyst. Der er gode indkøbsmuligheder og spisesteder i Sandvig. I Allinge har I også gode indkøbs- og shoppingmuligheder. Fra jeres private sommerhus i Sandvig tager det kun få minutter at gå til centrum og den lille hyggelige havn. Det er nemt at finde et velbeliggende sommerhus i området omkring Sandvig.

Naturen i Sandvig på Bornholm

Sandvig er omgivet af den flotte badestrand ved Sandvigbugten i øst, byen Allinge i syd, Hammersø og Opalsøen i vest og toppen af Bornholm i nord. Det er en smuk vej, der fører jer op til Hammerodde Fyr i nordvest, hvorfra I har en fantastisk udsigt over den Vestbornholmske kyst. Madsebakke ved Allinge er Danmarks største helleristningsfelt fra bronzealderen. På de skrånende klippeflader kan I erkende skibe, hjultegn, fodtegn og et antal skålgruber. Tag en tur til Almindingen med den 12 km lange Canyon Ekkodalen, som er et meget populært udflugtsmål. Endda orchideer vokser i dette smukke naturområde. De meget stejle vægge i Ekkodalens canyon er nogle steder helt op til 20 meter høje. Hammerknuden som ligger vest for jeres sommerhus i Sandvig, er en 182 ha stor rundklippe på Nordbornholm. Denne klippe, som skråner lidt mod vest, når med bakken Stejlebjerg hele 82 meter over havet. I sprækkedalen ligger den 10 ha store klippesø, Hammersøen.

Sommerhuse og sommerhusudlejning omkring Sandvig på Bornholm

Området med private sommerhuse ligger godt nok i den sydlige del af byen Sandvig, men det tager allerhøjest 15 minutter at gå til den smukke sandstrand i Sandvig Bugten. Et sommerhus i Sandvig danner et godt grundlag for en rolig og afslappende ferie samt en base for udflugter til de mange attraktioner her på Bornholm. I Sandvig vil I møde sommerhuse for enhver smag, i alle størrelser, udformninger og prisklasser. Ved den Bornholmske nordkyst kan I holde miniferie i sommerhus eller booke et ugevis ferieophold i sommerhus gennem sommerhusudlejning.com. Her i Sandvig kan I leje et billigt sommerhus til hele familien gennem sommerhusudlejning.com, som er indrettet med alt det I behøver til et vellykket ferieophold. Gennem sommerhusudlejning.com kan I også leje sommerhuse, som er velegnet til feriegæster med deres hund, og feriegæster som er kørestolsbrugere. Mange vælger ferie i sommerhus i Sandvig udenfor sæsonen, hvor det er nemt at finde billige sommerhuse, samt nemt at få plads på færgen. Selv luksus sommerhuse til flere generationer kan I leje billigt udenfor højsæsonen. Husk at tjekke færgens sejlplan, når I planlægger ferie på Bornholm.

Aktiviteter og attraktioner

Den smukt beliggende borgruin Hammershus er Bornholms mest besøgte attraktion. Hammershus Slotsruin blev sandsynligvis opført af kirkemagten i Danmark i samarbejde med Valdemar Sejr. Det skete i begyndelsen af 1200-tallet i forbindelse med de danske korstog. Borgen blev forladt omkring år 1745 og forfaldt herefter. I dag er ruinerne et fredet mindesmærke og en seværdighed af særklasse. Sandvig Batterierne ligger tæt ved Sandvig Havn, og var en del af forsvaret til Hammershus. Oplev et karakteristisk bornholmsk røgeri, Nordbornholms Røgeri i Allinge, hvor der ryges fisk efter den traditionelle metode i åbne skorstene, og de lækre røgvarer bliver fremstillet til glæde for feriegæsterne. I Moseløkkens Stenbrudsmuseum kan I se hvordan granit bliver bearbejdet og følge udviklingen af dette håndværk gennem tiderne. Det er et levende museum, hvor I også selv kan få lov til at hugge i granit. Mange kunsthåndværkere har bopæl på øen, og flere steder er det muligt at besøge billedhuggeres, glaspusteres, keramikeres og maleres værksteder og gallerier. Besøg det arbejdende værksted Det Gamle Lysstøberi i Vognporten i Allinge, som laver håndlavede lys og bloklys. Besøg også Sct. Ols Kirke i Allinge som er en Rundkirke fra 1150. Det er en fæstningsagtig granit kirke i tre etager med en meget flot tagkonstruktion samt fritliggende klokketårn. Det keramiske alterparti er fra 1950. Salomons Kapel ved Allinge er en ruin af et lille, middelalder kapel. Når I går fra kirkegårdsdiget mod nordvest, ser I en af Bornholms ældste helligkilder. I finder ruinen, når I følger kyststien rundt om Hammerknuden. Hammerhavnen er et godt sted for lystfiskere, der bor i privat sommerhus i Sandvig. Havnen som ligger vest for Hammersøen er om sensommeren et godt sted for at fange sild og et godt udgangspunkt for fisketure langs Hammerknuden. I kan fra havnen sejle om til Sandvig, hvor der er gode fiskemuligheder ved det dybe vand langs klipperne. Vælg sommerhusudlejning i Svaneke og få en billig ferie i sommerhus på Bornholm.