Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Knudsker

Knudsker ligger i grønne omgivelser tæt ved Rønne på Bornholm

Knudsker er beliggende i dejlige, rolige og naturskønne omgivelser, lige ved Rønne Golf Klubs bane. Knudsker ligger kun nogle få km øst for Rønne, hvor I bl.a. finder butikker, hvor I kan købe ind til jeres lejede sommerhus. Her er også gode spisesteder, caféer, kulturelle seværdigheder, aktivitetsmuligheder, en livlig lystbådehavn, jollehavn og fine badestrande. Når I bor i privat sommerhus i Knudsker, er I omgivet af dejlig bornholmsk natur, og så har I mulighed for at gå ind til Rønne på lidt over en ½ time. Lige syd for Rønne havn ligger sydstranden og lidt længere mod syd ligger stranden ved Stampen. Her er der ikke for dybt og havet ved kysten er med sandbund. Det er ideelt for familier med børn. Under et ophold i feriehus i Rønne og Knudsker ligger de fleste aktiviteter og seværdigheder indenfor en rimelig afstand. Hjort´s Fabrik i Rønne, Silderøgerierne i Hasle, Hammershus udstillingen i nord, Bornholms Kunstmuseum i øst, Nordbornholms Golfklub ved Rø i øst, Oluf Høst Museet i østlig retning, Landbrugsmuseet på Melstedgård i Gudhjem og Baltic Sea Glas syd for Gudhjem ligger alle indenfor 30 minutters kørsel fra jeres feriebolig på Bornholm.

Naturen omkring Knudsker på Bornholm

Knudsker er omgivet af Bornholms ”Hovedstad” Rønne i vest og Rønne Plantage i syd. I sydøstlig retning ligger Knudsker Plantage, mens det store naturområde Almindingen befinder sig i øst. Nord for Knudsker er det Blykobbe Å, der strømmer gennem det smukke landskab, og ender så i Østersøen ved Blykobbe Plantage i nord. NaturBornholm i Åkirkeby, 14 km fra Knudsker, fortæller historien om Bornholms natur, lige fra udspringet i den glødende lava for mere end 1 mia. år siden. Tag en tur til Hammersø ved Sandvig mod nord. Den er Bornholms største og samtidig Danmarks eneste fjeldsø som er 650 meter lang, 150 meter bred og 13 meter dyb. Prøv Mountainbikeruten i Almindingen med start ved Rytterknægtens parkeringsplads. Almindingen med den 12 km lange Ekkodalen er et populært udflugtsmål. Paradisbakkerne ved Svaneke på Bornholm er et meget kuperet klippelandskab med mange sprækkedale og en enestående naturskov. Overalt på Ferieøen Bornholm er der markerede vandre- og cykelstier, som fører jer gennem øens enestående natur med skove, blide bakker, dybe kløfter, plantager, dale, maleriske enge, søer smuk som ædelsten og forrevne klippekyster. Tag på udflugt til Jons Kapel nord for Hasle, som er en fritstående klippe der kaldes "Jons Kirken". Tag på udflugt med båden fra Allinge Havn til øgruppen Ertholmene med hovedøen Christiansø. Det er en helt speciel naturoplevelse. Skovområderne Tuleborg og Ringebakkerne ved Hasle er også smukke områder til vandre- og cykelture. Tag også en tur med Hammerhavnens Bådfart i Allinge og besøg den stejle klippekyst ved Hammeren, som skal ses fra havet. Det er en stor oplevelse at sejle med motorbåd langs klipperne under Hammershus ruiner og ind i den 70 m lange klippehule.

Lej billige sommerhuse ved Knudsker og Rønne

I Knudsker kan I gennem sommerhusudlejning.com leje et moderniseret sommerhus for hele familien til billige penge, som ligger tæt ved Bornholms ”Hovedstad” Rønne, samt skove og søer. På denne måde er I altid tæt ved naturen og alligevel ikke langt fra byens glæder. Et privat sommerhus er optimalt når I gerne vil holde ferie på Bornholm. I bestemmer selv, hvordan I vil bruge jeres tid og så ligger Knudsker meget tæt på færgen. Efter I har pakket ud kan I lære de nærmeste omgivelser at kende, ved at gå en lille tur i området. Her midt i Østersøen møder I bornholmske ferieboliger i alle størrelser. I møder sommerhuse, som af deres ejer er blevet moderne indrettet, og vi står inde for, at kvaliteten er i top. Udstyret, sengeforhold og toiletforhold har gennemgået vores kvalitetstjek, og der er også private sommerhuse som har legeredskaber som sandkasse og gyngestativ. I vil generelt opdage at der slet ikke mangler noget i feiehuset, og flere og flere ferieboliger har nu også trådløst internet. Jeres lejede sommerhus i Knudsker danner en god base for en afslappende ferie midt i naturen og for udflugter til de altid nærtliggende seværdigheder på Bornholm. Udenfor højsæsonen er de private sommerhuse ekstra billige, og hvis I vælger en 2-ugers Sparferie på et tidspunkt udenfor hovedsæsonen kan I opnå gode rabatter hos sommerhusudlejning.com. Nogle ferieboliger som I kan leje gennem sommerhusudlejning.com er indrettet som lystfiskerhuse med renseplads udenfor og en kummefryser til fiskene. Den danske natur er især på Bornholm til alle årstider meget tiltrækkende, og hvis I er rejseklar og på udkig efter et billigt sommerhus, så skal I holde øje med vores Last Minute tilbud på sommerhusudlejning.com. Husk dog at tjekke færgens afgangstider og sikre jer, at I kan få billet. Får I det, venter der også en fantastisk ferie i et billigt sommerhus på Bornholm.

Seværdigheder i nærheden af Knudsker

Ved Knudsker kan I opleve de gamle Smørbygård-helleristninger. Knudsker Kirke indeholder en del interessant interiør. Tag en tur til Rønne og oplev bl.a. den hyggelige atmosfære i lystbådehavnen, jollehavnen og i den gamle bydel. Byen kan desuden byde på museer, bowlinghal, svømmehal, gode shoppemuligheder og restauranter. Hjorths Fabrik er Bornholms Keramikermuseum. Erichsens Gård er Bornholms By- og Havemuseum. Bornholms Museum viser en arkæologisk samling med 2000 guldgubber, kirkeinventar, bornholmerure og meget mere. De 4 rundkirker; Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker er Bornholms vartegn. Oplev de karakteristiske, hvidkalkede kirker, som er over 800 år gamle. I Nexø er der flere museer som for eksempel Fiskeri- og Søfartsmuseet og Bornholms Sommerfuglepark og Tropeland. I Bornholms Sommerfuglepark i Nexø kan I nyde synet af de smukke, tropiske sommerfugle, eksotiske planter og farvestrålende blomster. Bornholms Middelaldercenter i Gudhjem er et historisk oplevelsescenter ved Østerlars Rundkirke. Her får I et indtryk af bondelivet i perioden 1350-1450. Gamleborg i Almindingen ved Aakirkeby er den ældste borg på Bornholm. Den ligger placeret på en svært tilgængelig klippeknude for enden af Ekkodalen. Vil I gerne se hvor de berømte Bornholmerure bliver til? Så aflæg værkstedet et besøg og se, hvordan et ægte bornholmerur bliver fremstillet. Værkstedet ligger mellem svømmehallen og bowlingcentret i Rønne. Forsvarsmuseet Bornholm i Rønne rummer omfattende samlinger fra Bornholms militære historie med uniformer, våben, bygninger og arealer. Ved Madsebakke udenfor Allinge kan I se de fascinerende helleristninger fra bronzealderen fra perioden 1800-500 f.Kr., som afbilleder solen, skibe og fod- og hjultegn på klippefladerne. Golfere har mulighed for at prøve hele 3 golfbaner på Bornholm. Bestil feriebolig på Bornholm med det samme!