Et charmerende stråtækt sommerhus i den hyggelige landsby Vonsbæk, i udkanten af Haderslev. Sommerhuset der oprindeligt er fra 1777, er totalrenoveret med respekt for husets sjæl og historie. Det rummelige sommerhus på hele 174 m2 har otte sovepladser, fordelt på to plan.
Bemærk, at koldt og varmt vand samt varme er inkluderet i lejeprisen.
I stueetagen finder du en rummelig entré, et badeværelse med bruseniche, et stort køkken med spiseplads, en hyggelig stue med synlige bjælker samt et soveværelse. På første sal er der tre gode værelser og en repos med læsehjørne, tv og spillekonsol. Der er en stor have med god plads til boldspil
og leg. På terrassen er der både grill og havemøbler til rådighed. Hvis man vil til vandet kan man enten tage til Ørby Strand eller Haderslev Fjord.
Udenfor er der en stor have med græsplæne, hvor man kan lege, spille bold eller bare nyde solen.
Hvis man får lyst til at bade, sejle eller fiske kan man tage til Ørby Strand eller Haderslev Fjord, som begge ligger i kort afstand fra sommerhuset. I Haderslev kan man også besøge det indendørs legeland Streetdome, opleve den gamle bydel, besøge Haderslev Domkirke, shoppe i de mange butikker eller spise på en af de mange restauranter.
Bemærk: Koldt og varmt vand samt varme er inkluderet i lejeprisen.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S