Pragtfuldt beliggende sommerhus i Nørlev med udsigt til havet fra hus og grund. Huset er bygget i 2008 og ligger på en klitgrund 150 m fra vandet og er omgivet af en lukket terrasse med havemøbler. Fra stuen er der også udgang til en overdækket terrasse, hvorfra udsigten til vandet også kan nydes. Indvendig er der trægulve, -vægge og -lofter overalt, dog opvarmet klinkegulv på badeværelset. Energivenlig varmepumpe er installeret. Badeværelset er indrettet med et flot badekar og bruseniche. Køkkenet er kombineret med stuen og bl.a. udstyret med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, varmluftovn og komfur med keramiske kogeplader. I stuen med den herlige havudsigt er der bl.a. brændeovn, TV tilsluttet fællesantenne, DVD-afspiller og stereoanlæg. Gratis trådløs internetforbindelse (100/100 Mbit). Huset er endvidere indrettet med en hems, hvorfra I også kan nyde udsigten
til vandet. Her er der plads til at hygge sig og læse en bog. Der er høj barnestol, vaskemaskine, tørretumbler og fryser til rådighed i redskabsrummet. Sovepladserne fordeler sig på 3 soveværelser med dobbeltseng (alle med gode boxmadrasser). Et rigtig dejligt sommerhus til familien, der værdsætter kvalitet og god beliggenhed. Nørlev er et sommerhusområde med en dejlig sandstrand, købmand i sommerhalvåret og omgivelserne byder på flotte naturoplevelser. I området er der også mulighed for at leje rideheste og cykler. Huset ligger tæt på Skallerup Klit Feriecenter, hvor der er adgang til badeland, tennisbaner, golfbaner og meget mere. Langs vandet kan I gå ind til Lønstrup - en lille, hyggelig, tidligere fiskerby, nu et attraktivt feriested med gallerier, keramiske værksteder, glaspusteri, små butikker og caféer.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning er ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S