Dejligt sommerhus i træ, bygget i 2001, beliggende på en klitgrund, kun 300 m fra havet. Skøn havudsigt gennem naturskabt kløft fra såvel hus som grund. Åben og overdækket terrasse med havemøbler. Indvendig er der klinkegulv i badeværelse, gang og køkken, ellers fyrretræsgulve. Vægge og lofter er beklædt med lyst, ludbehandlet træ. Flot badeværelse med gulvvarme, bruseniche, vaskemaskine, 2-pers. spa og sauna. Moderne og veludstyret køkken med bl.a. fryser, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Den smagfuldt indrettede
opholdsstue indeholder brændeovn, stereoanlæg med CD-afspiller, DVD-afspiller samt TV med parabol (digital) og video. De 3 soverum; heraf 2 med dobbeltseng og 1 med køjeseng samt 2 sovepladser på husets hems, gør huset velegnet for 2 familier. Endvidere gratis, trådløs internetforbindelse (computer skal medbringes), barneseng og høj barnestol til rådighed. Sandkasse og gynge. 4 km til stort aktivitetscenter med bl.a. tropisk badeland, tennis og ridning.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S