Kun 300 meter fra en af Danmarks bedste og mest børnevenlige badestrande ligger dette dejlige sommerhus. Ferieboligen er oprindelig bygget i 1966, men total renoveret i 2021.
Sommerhuset er på 96 m² og indeholder 8 sovepladser fordelt på 3 soveværelser:
1. soveværelse indeholder en dobbeltseng 180x200, samt en dobbeltseng 2x90x200
2. soveværelse indeholder en almindelig dobbeltseng 2x90x200
3. soveværelse indeholder en dobbeltseng på 140x200
(mål = lagenstørrelse)
Køkkenet er udstyret med et køleskab inkl. frys, 4 induktionskogeplader, varmluftovn, mikrobølgeovn samt opvaskemaskine. Der er et badeværelse med bruseniche og toilet, samt et gæstetoilet. Begge med gulvvarme.
I stuen er der et stort TV med Chromecast, så der er nem adgang til egne streaming tjenester. Der er ingen TV-kanaler. Derudover er der en Bluetooth-højtaler og trådløst internet er selvfølgelig til rådighed.
Med egen indgang fra haven findes et vaskerum med vaskemaskine og et ekstra køleskab med frys. Frysekapacitet i alt 140 liter.
Ferieboligen er udstyret med 1 energibesparende luft til luft varmepumpe, samt
nye el-radiatorer. Det er tilladt at medbringe 2 husdyr. Der er installeret stik til opladning af elbil, type 2 stik med 11 kW ladeeffekt.
Sommerhuset ligger på en 1060 m² stor havegrund, der er helt indhegnet. Der findes et stort åbent terrasseareal, samt en mindre overdækket terrasse. I haven er der en trampolin og et hyggeligt bålsted. Hele området er meget roligt, og der er god plads både i sommerhuset og i haven til mange timers aktivitet for familien. Grill til rådighed. God plads til parkering ved ferieboligen.
Tætteste indkøb af dagligvarer ligger 1,8 km væk. I højsæsonen kan der købes morgenbrød, is og andre små fornødenheder på den nærliggende campingplads ca. 500 m fra sommerhuset. Resten af året har butikken varierende åbningstider. Marielyst torv, med hyggelige cafeer og butikker, samt div. dagligvarer indkøb ligger små 3 km fra ferieboligen. Man kan gå eller cykle hele vejen langs diget ved stranden til Marielyst Centrum, eller nemt køre derind i bil via omfartsvejen på et par minutter. Der er en golfbane i en afstand af 4,3 km.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S