Her har I muligheden for at tilbringe Jeres ferie i et område, hvor der både er udsigt over Marielyst Strandpark sø, et stort grønt areal i baghaven, og en indretning der ligger op til hygge og god stemning. Huset er beliggende i den attraktive ferieby Marielyst Strandpark og ligger tæt på Danmarks bedste og mest børnevenlige badestrand, der blev kåret i både 2013 og 2014.
Centralt i huset finder I en hyggelig brændeovn, hvilket giver en behagelig varme under hele opholdet. Er det om sommeren I holder ferie, er huset udstyret med en overdækket terrasse, hvortil der er stor Webergrill, og et komplet havesæt i afslappet stil. Huset er fra 2007 og har i 2014 fået en grundig gennemgang af alt husets materiel. I den rummelige stue, er der
ophængt et 47" widescreen TV med indbygget Smart-TV. Desuden står Playstation2 til rådighed samt gratis trådløs internetforbindelse. Gulvene er belagte med lyst træ. På badeværelset findes gulvvarme, bruseniche, 2 pers. spa og direkte adgang til en hyggelig sauna. Ligeledes er der vaskemaskine og tørretumbler. I køkkenet er der alt, hvad I skal bruge såsom mikrobølgeovn, varmluftsovn, køle/fryseskab, opvaskemaskine samt komfur med keramiske kogeplader. Alle 3 soveværelser er udstyret med kunst på væggene, natlamper og dobbeltsenge. Til de små feriegæster står barnestol til rådighed.
Et lækkert og hyggeligt indrettet sommerhus beliggende tæt til bowling, velkomstcentret, golf og indkøb.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år. Rygning i huset frabedes.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S