Et moderne og energivenligt sommerhus for naturelskere og lystfiskere. Der må ikke ryges i huset. Her er huset for det par eller den familie, der gerne vil bo komfortabelt og samtidig være tæt på naturen, hvor rådyr, harer og diverse fugle kan opleves lige udenfor døren. Huset er bygget i træ i 2012, moderniseret i 2023 og det ligger på en meget stor naturgrund med skønt anlagte stier og hyggekroge. Til huset hører et stort, åbent terrasseareal med havemøbler - her kan I sidde og slappe af og nyde solen helt ugeneret samtidig med at I kan holde øje med børnene, som leger på grunden. Det rummelige og godt indrettede køkken er bl.a. udstyret med opvaskemaskine, fryser og komfur med keramiske kogeplader. Den hyggelige spisestue
er kombineret med opholdsstuen, hvor I finder TV med parabol (digital), DVD-afspiller, radio og CD-afspiller. Desuden gratis trådløs internetforbindelse til rådighed. Sovepladserne fordeler sig på 3 gode, store soveværelser; 2 værelser med dobbeltseng og 1 værelse med køjeseng. Dejligt badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Af yderligere udstyr kan vaskemaskine nævnes. Der er gulvvarme i hele huset. Klinkegulv i gang, køkken og badeværelse, trægulv i spise-/opholdsstuen og gulvtæpper i soveværelserne. Et dejligt og lyst sommerhus med et godt indeklima, som ligger i et naturskønt område med mange gode aktivitetsmuligheder. Bemærk: I udkanten af grunden ligger der en lille sø.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S