Kun 450 m fra Vesterhavet er dette flotte sommerhus i træ fra 2000 beliggende på en stor klitgrund. Fra grunden er der fjordudsigt. Et stort, dejligt terrasseareal omgiver huset. Lyse trælofter. Dels lyse trævægge, dels stenvægge. Klinkegulv med gulvvarme overalt, dog gulvtæppe i værelserne. Huset er indrettet med flot badeværelse med dejlig spa, bruseniche og gulvvarme. Fra badeværelset er der adgang til husets sauna. Desuden gæstetoilet med gulvvarme. Stort lækkert og veludstyret køkken med bl.a. fryser, komfur med keramiske kogeplader, mikrobølgeovn
og opvaskemaskine. Hyggelig, lys og velindrettet opholdsstue med store panoramavinduer, fladskærms-TV med parabol (digital), DVD-afspiller, radio samt brændeovn. Yderligere er huset udstyret med gratis trådløs-internetforbindelse (computer skal medbringes) ligesom der er vaskemaskine og tørretumbler i redskabsrummet. Ferieboligen er udstyret med 1 energibesparende varmepumpe. Til børnene er der sandkasse. Et virkelig lækkert sommerhus i et naturskønt område med en skøn udsigt udover klitlandskabet.
Bemærk: Der findes udvendig elstik til opladning af elbil.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S