Første rækkes ferielejlighed i Feriecenter RIM på 68 m² i 2 plan fra 1987, der egner sig til 6 personer samt 1 barn op til 3 år. Det er tilladt at medbringe 1 husdyr. Der er 2 lukkede terrasser - en på hhv. 14,1 m² uden låge (1 bord, 6 stole og grill) mod syd med udsigt over golfbanen og en på 8,4 m² med låge (bord med bænke) mod nord, ud til parkeringspladsen ved ferieboligen.
Lejligheden er indrettet med en lille entré, med indgang til køkkenalrum/stue, hvorfra der er adgang til et soveværelse med en køjeseng, udgang til terrassen mod syd og trappe til 1. sal. På 1. sal er der 1 badeværelse med bruseniche, toilet og 8 kg vaskemaskine samt 2 soveværelser med mørklægningsgardiner hhv. et med dobbeltseng og et med (3 sovepladser) køjeseng og enkeltseng. Derudover er der 1 rejsebarneseng, som kan foldes ud ved behov.
Der er 3 fladskærms TV på væggene med hhv. 1 i hvert af værelserne på 1. sal og 1 i stuen. I stuen er der tilsluttet Blu-Ray-/DVD-afspiller.
I 3-personers værelset er der en PS3 konsol. Der er kabel-tv mindst 4 danske kanaler, 1-3 svenske kanaler og mindst 4 tyske kanaler. Der er gratis trådløst fiberinternet på ca. 25Mbit/s upload og download til rådighed i ferielejligheden.
Køkkenet er udstyret med kaffemaskine, el-kedel, komfur og opvaskemaskine. Køle-/ fryseskab samt mikrobølgeovn er placeret i stuedelen. Endvidere er der en barnestol, strygejern og strygebræt til rådighed.
Der tilbydes aktiviteter for hele familien på fællesområdet såsom indendørs- og udendørsswimmingpools, sauna, boldbaner, legepladser, fitnesscenter m.m., hvilket er til fri afbenyttelse på eget ansvar indenfor åbningstiderne og gældende regler. Tennisbane og minigolf kan benyttes mod betaling. Der er ca. 2400 m til havet, ca. 500 m til vadehavet og ca. 1000 m til nærmeste forretning. Endvidere er der ca. 20 m til restaurant, golfbane, bowling mv.
Bemærk: Udendørs swimmingpool er til rådighed fra 15. maj til 30. september.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S